Ny kompakt generation af lithium-ion batterier med stor kapacitet fra Clayton Power
Danske Clayton Power har netop lanceret en ny serie af kompakte lithium-ion batterier med en kapacitet på 100Ah. Batterierne er i 12V og 24V versioner, og som noget nyt kan op til 20 batterier parallelforbindes til en batteripakke på i alt 2000Ah. Dermed opnås effektiv strømforsyning med stor ydeevne i kompakt form.
"Kemien i de nye lithium-ion batterier kombineret med det indbyggede Battery Management System tillader en spidsbelastning på op til 250A i ti minutter og 100A kontinuerligt," forklarer Janick Lauenborg. "En batteripakke med 10 lithium-batterier kan dermed afgive op til 2500A i 10 minutter og 1000A kontinuerligt. Det giver en ydeevne, som traditionel blyteknologi ikke kan matche."
Stor energi, lille vægt Lav vægt, hurtig opladning og en levetid på op til 3000 cyklusser er blandt fordelene ved lithium-teknologi. Derfor er de nye kompakte lithium-batterier særligt egnede til mobile strømsystemer.
"Mange af vores kunder har brug for at udstyre eksempelvis specialkøretøjer med strømkrævende udstyr. Med konventionelle strømsystemer baseret på blybatterier ryger den samlede nyttelast let over 3500 kg," forklarer Janick Lauenberg, Business Manager ved Clayton Power. "Vores nye 100Ah lithium-batterier fås i en 12V udgave på 19 kg og en 24V udgave på 36 kg. Det gør det muligt at reducere totalvægten med flere hundrede kilo med en lithium-batteripakke."
Samtidig opnås en højere energieffektivitet med lithium-teknologi. Hvor blybatteriers levetid forringes ved afladning over 50 %, tåler lithium-batterier op til 80 % afladning uden at tage skade. Det betyder mere energi til effektivt forbrug og længere operationstid mellem opladninger, som kan klares på under en time.
Batterierne kan tilsluttes en kombineret G3 Inverter/Charger, som gør det muligt at oplade både fra el-nettet og via generatoren under kørsel. Inverter/Chargeren gør det desuden muligt at anvende 230V/50Hz til udstyr samtidig med 12 eller 24 volt i eksempelvis varevogne, både og UPS-systemer.
Nye muligheder med lithium-teknologi Lithium-teknologi definerer en ny æra inden for effektiv mobil strømforsyning, og den nyeste serie af kompakte lithium-ion batterier er klar til levering. Kontakt Clayton Power i dag eller besøg www.claytonpower.com og få mere information om mulighederne med lithium-teknologi.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.