Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/12-13   -   Pressemeddelelse

Flere børnefamilier ønsker julehjælp



For 10. år i træk holder Røde Kors og Codan Forsikring jul for personer og familier uden netværk. I år deltager langt flere børnefamilier end tidligere.

Julen er forbundet med samvær og familieglæde, men for mange danskere er julen en tid med ensomhed. Faktisk holdt over 132.000 danskere jul alene sidste år*.

"Julen er en dejlig højtid, men hvis du ikke har en familie eller venner at fejre jul med, kan julen være en tid fyldt med ensomhed. Derfor holder vi stor julefest for 215 personer og familier, der ikke har nogen at holde jul sammen med," siger Charlotte Graversen fra Røde Kors Hovedstaden og fortsætter:

"Hvert år bliver pladserne ved julearrangementet hurtigt booket. De senere år har vi oplevet stigende søgning fra børnefamilier. Faktisk har vi omkring dobbelt så mange børn med til arrangementet i år som tidligere år."

Charlotte Graversen fortæller, at der især er flere enlige forsørgere med børn, der ønsker at deltage i julearrangementet. Udover manglende netværk har de enlige forsørgere en trængt økonomi, der også er med til at sætte begrænsninger for at holde jul på traditionel vis.

Julegaver - ligesom vennerne
75 frivillige sørger for, at de mange gæster får god julemad, underholdning og dans rundt om juletræet. Derudover har Codans medarbejdere samlet penge ind, så børnene kan få gaver fra Julemanden.

"Vi vil gerne være med til at gøre en forskel for dem, der har behov for det. Og vi ved, at gaverne har stor betydning for børnene. Så kan de fortælle vennerne henne i børnehaven eller skolen, at de også har fået flotte julegaver," siger Bjørn Hjalte Laursen, der sammen med 30 andre frivillige Codan-medarbejdere hjælper til ved julearrangementet.

*Måling af Epinion foretaget for DR Nyheder.

Yderligere oplysninger
Rune Sandholt, CSR og kommunikationskonsulent hos Codan Forsikring A/S, +45 30 37 83 33
Charlotte Graversen, frivillig i Dansk Røde Kors, +45 20 22 04 47

Pressekontakt

Rune Sandholt
CSR og kommunikationskonsulent
  +45 30 37 83 33

Firma

Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V, Danmark

  30 37 75 20
  30 37 75 20

http://www.codan.dk

Modtag nyheder fra Codan Forsikring A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater