18/09-13
-
Pressemeddelelse
C&A åbner sine første to butikker i Danmark
Modetøj til alle lejligheder fås nu hos C&A i Kolding og Aarhus
Kolding, 18. september 2013. Lige i tide til efterår/vintersæsonen åbner den europæiske modetøjskæde C&A sine første to butikker i Danmark i helt nye lokaler i Kolding Storcenter (åbner 19. september) og Aarhus City Vest Storcenter (åbner 26. september). Modebevidste forbrugere vil kunne købe både basistøj i god kvalitet og trendy mode til kvinder, mænd og børn i deres lokale C&A butik. Med de to butikker i Danmark har virksomheden 1.575 butikker i 21 lande.
Levende mode i spændende områder
Tøjfirmaet har valgt to attraktive, centrale lokationer til de to nye butikker. Havnebyerne Aarhus og Kolding har ikke bare de nødvendige butikskvadratmeter, men er frem for alt pulserende byer, hvor indbyggere og mode er i tæt samspil. De to nye butikker har skabt 40 nye job bl.a. som butiksledere og salgspersonale.
Frisk koncept inspirerer til nye kundeoplevelser
Butikken har et moderne og enkelt designkoncept med klare, naturlige farver, som skaber en god baggrund for kollektionerne. Gennem koordinerede produkttemaer og en åben og lettilgængeligt disponering af butikken kan kunderne nemt navigere intuitivt i butikken og finde, hvad de har brug for. Et stort udvalg af produkter til børn og voksne tilbydes på 700 kvadratmeter i Kolding og næsten 1000 kvadratmeter i Aarhus. Der er fokus på modebevidste kvinder, som sætter pris på moderne design såvel som et attraktivt udvalg af børnetøj, kombineret med et udvalg af herretøj. Det særlige unge Clockhouse brand tiltrækker teenagere og unge voksne som efterspørger prisgunstig og nutidig modeinspiration
"Vi glæder os over også at være repræsenteret i Danmark, hvor vi åbner op for endnu et marked for C&A," siger butikschef Lars Rasmussen hos C&A og fortsætter:
"Vi er overbevidste om, at vores butikker vil være succesfulde i det modebevidste Danmark takket været C&A's tidsløse koncept og butikkernes friske og innovative udseende".
Som en særlig velkomstgave vil C&A give kunder et gavekort på 50 kr. hver gang, der købes for 300 kr.
C&A Foundation har også i forbindelse med åbningen valgt at donere to gange 20.000 kr. til velgørende formål i lokalområderne i Kolding og Aarhus
C&A i Kolding Storcenter
Åbningsdag: Torsdag den 19. september kl. 10.
Sted: Skovvangen 42, 6000 Kolding
Åbningstider: Mandag til fredag, kl. 9.30 - 19.00, lørdag kl. 9.30 - 17.00 og sidste søndag i måneden 10.00 - 17.00.
Parkering: Ved storcentret
Butikschef: Lars Rasmussen
Butiksstørrelse:ca. 700 m2 på en enkelt etage
Storcenter: Kolding Storcenter er det største indkøbscenter i Jylland og et af de største i Danmark. Det er på 62.000 m² og har mere end 120 butikker og restauranter. Centeret har derudover et Bilka hypermarked og BioCenter biograf med seks sale.
C&A i Aarhus City Vest Storcenter
Åbningsdag: Torsdag den 26. september, kl. 10
Sted: Gudrunsvej 7, 8220 Brabrand
Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 10.00 - 18.00, fredag kl. 10.00 til 19.00, lørdag kl. 9.30 - 15.00, første søndag i måneden kl. 10.00 - 15.00.
Parkering: 1.500 p-pladser ved centret.
Butikschef: Lars Rasmussen
Butiksstørrelse:Næsten 1.000 m2
Storcenter: City Vest er et stort shoppingcenter placeret i den vestlige del af Aarhus. På 45.000 m² indbyder centeret til ny inspiration i specialbutikker og på "Madtorvet" med et bredt udvalg af convenience varer i høj kvalitet: 65 specialbutikker, restauranter og serviceforretninger og et stort Føtex supermarked.
Relevant information
http://
Firma
CA Technologies
Borupvang 5 B
2750 Ballerup,
Danmark
+ 44 (0) 1753 242 262
+ 44 (0) 1753 242 262
http://