Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-10   -   Pressemeddelelse

Løsning fra SYD ENERGI ser problemer på netværket før de opstår

Hewlett-Packard (HP) har sammen med SYD ENERGI i Region Syddanmark udviklet en ny monitoreringsløsning til fibernetværk, der gør, at teknikerne kan overvågne fibernettet så præcist, at energi- og elselskabet kan identificere kapacitetsproblemer, før de opstår. SYD ENERGI ser et stort potentiale i løsningen, der kan forhindre flaskehalse på nettet.

Danmarks mange elselskaber er godt i gang med at grave fiberkabler i jorden, og for privatkunder og virksomheder betyder det lynhurtigt internet. Men med de enorme datamængder, som i dag overføres via nettet, skal der ikke meget til, før der kan opstå problemer, som medfører, at netforbindelsen ryger til stor gene for netværksudbyderen og brugere af nettet. Der er derfor store fordele i at opdage flaskehalssymptomer så tidligt som muligt, før et evt. nedbrud forekommer.

Det ved man hos SYD ENERGI, og derfor investerede selskabet i HP's monitoreringsværktøj HP-OpenView, som man i samarbejde med HP Danmark videreudviklede, så det passede perfekt til overvågning af energiselskabets fibernet. Resultater er, at SYD ENERGI nu centralt og effektivt kan identificere problemer og belastninger på nettet så tidligt, at de kan undgå kapacitetsproblemer og nedbrud.

"Nedbrud på fibernettet er ekstremt dyrt for både leverandør og kunder målt på tid, tabt fortjeneste og ikke mindst kundetilfredshed. Nedbrud skal minimeres til noget nær det utopiske, og et centralt element i at arbejde frem mod det er, at man har 100 procent styr på sit net. Det har vi nu med vores egenudviklede monitoreringsværktøj. Nu kan vi se fejlene på et meget tidligt stadie, og rette dem inden de forsager problemer," siger Claus Schultz fra SYD ENERGI.

Vagt i gevær blev til it-investering
Tønder Kommune er en af de SYD ENERGI-kunder, der nu nyder godt af HP's monitoreringsværktøj. Siden 1. januar 2010 har man således i SYD ENERGIs kontrolcenter kunnet overvåge, om datatrafikken i Tønder Kommune forløber planmæssigt, eller om der er evt. uregelmæssigheder, som kan føre til nedbrud i kommunen. Oplevelsen af at være på forkant via realtidsovervågning af netværket, var en øjenåbner for Tønder Kommune, der efterfølgende valgte at investere i en fuld overvågningsløsning fra SYD ENERGI.

"Vi har en god it-infrastruktur i kommunen - det er vi nødt til, når vi ligger i et af Danmarks udkantsområder for at tiltrække virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere. Så vi var lidt overraskede over at SYD ENERGI så præcist kunne gå ind og finde områder, der kunne optimeres - og det via fjernmonitorering. Når datastrukturen løbende optimeres meget præcist ud fra vores overvågningsdata, kan vi stort set forhindre, at der forekommer nedbrud, " siger Helge Hansen, fra Tønder Kommune, der også fremhæver effektiviseringspotentialet i løsningen:

"Nedbrud er ekstremt dyre, og ved helt at undgå disse, kan vi spare skattekroner, som i stedet kan gå til f.eks. borgernær service. Derved har vi et endnu stærkere produkt til vores borgere i kommunen."

Som en del af monitoreringsløsningen har SYD ENERGI og Tønder Kommune udfærdiget en fast procedure for hvordan alarmer skal håndteres, således at der er en klar arbejdsfordeling mellem SYD ENERGI og Tønder Kommunes It-afdeling.

Hos HP, der leverer grundelementet i SYD ENERGIs monitoreringsløsning, er man godt tilfredse med, at man har fundet en stærk partner i Region Syddanmark, der har hjulpet med at videreudvikle HP's OpenView portefølje.

"Den løsning, som SYD ENERGI har lavet er utrolig spændende. Den åbner op for mange nye muligheder hvor vores monitoreringsløsninger nu også kan anvendes. Det vil vi naturligvis kigge nærmere på, og jeg er ret sikker på, at SYD ENERGIs løsning er relevant for mange af de danske kommuner, som har et stort effektiviseringsbehov ," siger Flemming Sustmann, direktør for software-divisionen i HP Danmark.

Om SYD ENERGI
SYD ENERGI er en regionalt forankret virksomhed med stort kendskab til branchen og mange års erfaring.

SYD ENERGI er et andelsselskab. SYD ENERGI er et resultat af liberaliseringen af el-markedet og fusioner over flere år. Den seneste fusion i rækken blev realiseret 1. januar 2006 mellem ESS med hovedsæde i Sønderborg og Sydvest Energi med hovedsæde i Esbjerg. Det er vigtigt for SYD ENERGI at være med til at påvirke udviklingen af den sydvest- og sønderjyske region i positiv retning. Derfor er vi også åbne for nye samarbejder, nye forretningsområder og generelt nye initiativer, uden på noget tidspunkt at miste stabiliteten på vores traditionelle kerneområder; el og energi.

* SYD ENERGI a.m.b.a er hovedselskab for 9 andre underliggende selskaber, bl.a. SYD ENRGI Afregning A/S, SYD ENERGI Bredbånd A/S og SYD ENERGI Holding A/S, SYD ENERGI Net A/S, SYD ENERGI Partner A/S, SYD ENERGI Salg A/S
* SYD ENERGI beskæftiger ca. 600 tekniske og administrative ansatte
* SYD ENERGI dækker mere end 7.000 km2
* SYD ENERGI har ca. 256.000 hustande tilsluttet elnettet, hvilket svarer til 750.000 kunder

Om HP
HP skaber gennem teknologi nye muligheder for private, virksomheder, offenlige institutioner og samfundet. HP er verdens største teknologivirksomhed og tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for print, personlige computere, software, service og it-infrastruktur i form af servere, storage og netværk.

Relevant information

http://www.hp.com


Pressekontakt


Firma

Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød, Danmark

  36983400
  36983400

http://www.hp.com

Modtag nyheder fra Hewlett-Packard Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire