Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/09-10   -   Pressemeddelelse

Virksomheder mangler forsvar mod it-kriminalitet

Hewlett-Packard (HP) offentliggør i dag en undersøgelse, som viser, at mange virksomheder er meget opmærksomme på it-kriminalitet og cyberangreb, men på trods af denne ubredte bevidsthed om udefrakommende risici viser tal, at mange mangler et solidt forsvar mod it-kriminalitet.

Undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af de amerikanske virksomheder (56 pct.) og mere end en tredjedel af de europæiske virksomheder (38 pct.) mistænker, at de allerede har været udsat for et cyberangreb og hele 78 pct. af amerikanske og 60 pct. af de europæiske virksomheder vurderer, at det er meget sandsynligt, at man vil opleve cyberangreb rette mod nationale it-systemer inden for de næste to år. Størstedelen af respondenterne mener ligeledes, at cyberangreb er svære at opdage (88.5 pct.), svære at korrigere (86,5 pct.) og at virksomhederne mangler løsninger og patches (82.5 pct.).

På trods af den øgede fokus på it-kriminalitet så oplever kun 38 pct. af respondenterne, at deres it-sikkerhedsbudgetter er steget for at kunne håndtere sikkerhedsudfordringerne og hele 53 pct. af virksomhederne siger, at deres nuværende budgetter ikke er store nok til at kunne håndtere cybertruslerne.

"Virksomheder kan godt se at it-kriminalitetstruslen er reel og betydelig, og selvom de også anerkender behovet for at være 'cyberparate' i dag, så viser vores undersøgelse, at under halvdelen af virksomhederne er i stand til at håndtere truslen," siger Preben Jacobsen, der er ansvarlig for forretningsudvikling i HP Danmark.

HP undersøgelsen har også identificeret en række fællestræk ved de cyberparate virksomheder. Ifølge undersøgelsen er en cyberparat virksomhed kendetegnet ved:

- I overvejende grad at være 'early adoptors' af nye teknologier.
- At være inden for den private sektor og deltage i tværfaglige branche- eller statsstyrende initiativer.
- I stor udstrækning at have en Chief Information Security Officer funktion; et klart mål for funktionen og et klart allokeret budget til at opnå målet.

HP har desuden brugt undersøgelsen til at udvikle et Cybersecurity Readiness værktøj. Værktøjet kan hjælpe virksomheder med at forstå hvor de sikkerhedsmæssigt står relativt set ift. andre virksomheder og få afdækket deres risici. Cybersecurity Readiness værktøjet komplimenterer HP's andre sikkerhedsløsninger, hvor HP i dag har mere end 90+ services inkl. Data Protection og Privacy Management, Infrastructure Security, Goverance, Risk and Compliance og Identity og Access Management.

Om undersøgelsen
HP Cybersecurity Readiness Study, HP Cybersecurity Readiness Study blev gennemført i juli 2010 af Ponemon Instituttet med støtte fra HP for at afdække, hvordan virksomheder håndterer it-kriminalitet. Det var en benchmark undersøgelse af 131 senior it-sikkerhedsledere på tværs af 89 forskellige organisationer lokaliseret i USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien og Italien.

Relevant information

http://www.hp.com


Pressekontakt


Firma

Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød, Danmark

  36983400
  36983400

http://www.hp.com

Modtag nyheder fra Hewlett-Packard Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire