06/10-10
-
Pressemeddelelse
HP udvider Converged Infrastructure porteføljen
Hewlett-Packard (HP) lancerer en række nye løsninger og services til Converged Infrastructure, der er HP's bud på fremtidens teknologiplatform i datacentrene, og som oprindeligt blev annonceret for et år siden. Converged Infrastructure indeholder en række teknologiløsninger og services, der alle har det formål at nedbryde siloerne i virksomhedernes it-arkitektur og skabe integration på tværs af teknologier både fra HP og andre leverandører.
De seneste nyheder inden for HP's Converged Infrastructure falder inden for følgende tre områder:
* HP Branch Office Networking Solution, der giver virksomhederne en billig og sikker mulighed for at lade afdelingskontorer få adgang til centrale applikationer i en virksomhed uden, at det kræver en masse udstyr og lokale it-resurser i afdelingskontorerne.
* HP lancerer den nyeste HP TippingPoint sikkerhedsløsning, der giver virksomhederne mulighed for at forhindre eller begrænse adgang til hjemmesider og ikke-forretningsmæssige applikationer som Facebook, LinkedIn, YouTube etc. Dermed kan virksomhederne sikre, at kapaciteten på virksomhedens netværk og servere forbeholdes forretningskritiske applikationer.
* HP annoncerer en ny specialiseret Proliant server, HP ProLiant SL6500, der er beregnet til opgaver, der kræver masser af rå computerkraft. Systemet gør det muligt at have én enkelt platform til hosting, webservice, cloud computing eller outsourcing af et hav af applikationer
Relevant information
http://www.hp.com
Firma
Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød,
Danmark
36983400
36983400
http://www.hp.com