Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/10-10   -   Pressemeddelelse

HP vælger dansker som europæisk partnerchef

Danskeren Lars Mørch skal opbygge HP's europæiske softwarepartnerkanal.

Hewlett-Packard (HP) har en ambitiøs vækststrategi om at øge deres markedsandele inden for softwaresalg til virksomheder i Europa. Derfor har man ansat danske Lars Mørch som ny Sales Manager i HP Software i Vesteuropa. Målet for Lars Mørch er, at opbygge og udvide HP's partnerkanal i regionen for derigennem at sælge flere softwareløsninger til de virksomheder, der ligger lige under de allerstørste.

"Det er et spændende job, og jeg glæder mig til at udvide HP's engagement på softwaresiden i Europa. Vi har en stærk portefølje af softwareprodukter og med de seneste opkøb af blandt andet Fortify og ArcSight på sikkerhedssiden og Stratavia på automationsiden, står vi utroligt stærkt når det gælder om at levere forretningsorienteret software til vores kunder. Mange steder vil vi opleve at komme ind som udfordreren, og det passer mig fint, for så kan vi overraske dem positivt," siger Lars Mørch, HP Softwares nye danske mand i EMEA.

Lars Mørch skal bygge en ny organisation op omkring sig, da stillingen i HP Software er ny. Ansættelsesforløbet er i gang, og Lars Mørch regner med at have samlet sig et team på godt 20 inden udgangen af året. Salget af HP's softwareløsninger går først og fremmest igennem HP's lokale partnere, og teamet som Lars Mørch bliver chef for skal understøtte partnerne i salgsøjemed og sikre, at de har de rette værktøjer, informationer og setup til at kunne servicere virksomhederne.

Udover sit direkte salgsteam får Lars Mørch også indirekte ansvaret for HP's europæiske Inside Sales team, der er baseret i England og hjælper HP's salgsteam i Europa med bl.a. kundeleads.

Lars Mørch er 39 år og kommer fra SAP Danmark, og har mere end 11 års salgserfaring inden for it-branchen fra bl.a. SAS Institute, SAP og Oracle. Lars Mørch skal arbejde ud fra HP Danmark i Allerød.

Relevant information

http://www.hp.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød, Danmark

  36983400
  36983400

http://www.hp.com

Modtag nyheder fra Hewlett-Packard Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire