13/12-10
-
Pressemeddelelse
Nu kan du gøre dit netværk lidt grønnere
Ny international grøn standard for netværksswitche ser dagens lys og betyder store strømbesparelser for virksomheder. Hewlett-Packard (HP) er første leverandør på markedet med kompatible netværksløsninger.
HP kan som de første netværksleverandører annoncere en ny intelligent netværksswitch, der automatisk justerer dens strømforbrug efter data-trafikken på netværket. Det betyder, at virksomheden sparer strøm til gavn for regnskabet og miljøet i de perioder, hvor der er mindsket aktivitet på netværket. Den nye grønne switch fra HP er den første af flere enheder, der bygger på den nye Energy Efficient Ethernet (IEEE)-standard, som på sigt vil omfatte både servere, laptops og trådløse netværksløsninger.
IEEE-baserede enheder er intelligente løsninger, der automatisk går i dvale, når netværket ikke bruges og genaktiverer så snart, der sker nye datatransmissioner. Eftersom netværksaktivitet oftest foregår uregelmæssigt, vil teknologien resultere i besparelser i de perioder, hvor der ikke sker noget. Beregninger viser, at implementeringen af teknologien kan betyder en reduktion af TCO på op til 51 procent.[1]
"Først blev HP computerne grønne, så HP datacentret og nu er turen kommet til HP netværksløsningerne med IEEE-standarden, der sikre, at der kun bruges resurser til netværksdriften, når der er behov, hvilket både gavner bundlinjen og miljøet," udtaler Henrik Kirkeskov, der er Kommunikationschef i HP Danmark.
[1] HP E5400 zl and E8200 zl Switch Series: Competitive Performance, Power Consumption and TCO Evaluation Versus Cisco Catalyst 3750-X and 4500 Series," Tolly Group, November 2010.
Relevant information
http://www.hp.com
Firma
Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød,
Danmark
36983400
36983400
http://www.hp.com