Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/04-11   -   Pressemeddelelse

HP's medarbejdere bliver hjemme den 2. maj

Verdens størst it-leverandør Hewlett-Packard (HP) deltager den 2. maj i Danmarks første nationale hjemmearbejdsdag, som bl.a. Dansk Erhverv og Videnskabsministeriet står bag. Det er dog langt fra uvant for HP's medarbejdere at arbejde hjemmefra, da HP har tilbudt hjemmearbejdspladser siden det danske kontor blev etableret i 60'erne. Fokus på medarbejdernes trivsel og work-life-balance blev allerede formuleret i HP's virksomhedsfilosofi "The HP way" i 1957. Ifølge HP's personaledirektør er tillid og respekt den bedste måde at opnå resultater på.

Receptionisterne i HP's hovedsæde i Allerød får en rolig dag den 2. maj. Årsagen er, at størstedelen af HP's 500 danske medarbejdere ikke tager på kontoret, eftersom de deltager i Danmarks første Nationale Hjemmearbejdsdag. Den nye nationaldag har til formål at sætte fokus på fordelene ved at arbejde hjemmefra - både for forretningen og for medarbejderne.

HP i Danmark har rigtig gode erfaringer med at give medarbejderne fleksibilitet, og hjemmearbejdspladser har været et fast tilbud til medarbejderne siden det danske kontor blev etableret i 1967. Ordningen er så stor en succes, at ca. hver anden medarbejder bruger den hyppigt.
Respekt for medarbejdernes individuelle ønsker er afgørende for HP, der har haft "tillid og respekt" som en af virksomhedens grundværdier siden "the HP way" blev formuleret. I dag er hensynet til work-life-balance afgørende for, at medarbejderne er i stand til at levere de bedste resultater.

"Vi betragter hjemmearbejdsdage som et godt redskab til at skabe fleksibilitet, og derfor har vi også valgt at støtte op om dagen. HP's to grundlæggere udviklede en filosofi om, at fleksible rammer for medarbejderne skaber resultater, og derfor har vi hjemmearbejdsdage og flekstid som en fast del af vores personalepolitik. På den måde får folk frihed til selv at vælge hvor og hvordan, de tilrettelægger deres arbejdsdag og når deres resultater", udtaler HP's personaledirektør Anja Hasselbalch.

Klubber giver social kontakt og modvirker isolation
Selvom hjemmearbejdspladser er gode både for miljøet, produktiviteten og work-life-balance, så er der også risiko for at blive isoleret fra sine kolleger. Derfor har HP i flere år haft en lang række tilbud til medarbejdere i form af klubber med alt fra vinterbadning til vinsmagning. Her kan medarbejdere holde kontakten med kolleger ved lige, hvilket for mange betragtes som et vigtigt element i deres arbejdsliv. Udover klubber er der lagt stor vægt på remote-ledelse og den interne kommunikation, så man hele tiden kan følge med i, hvad der foregår i HP.

"HP er en virksomhed, der stiller store krav til sine medarbejdere, men også en virksomhed der har tillid til, at medarbejderne selv kan være med til at tilrettelægge deres arbejdsdag. Alle medarbejdere har en performanceplan, hvor deres arbejds- og udviklingsmæssige mål er angivet, og der bliver løbende fulgt op på, om medarbejderne når deres mål. Men vores erfaringer viser, at det er en fordel for alle parter, hvis rammerne for medarbejderne gøres så fleksible som muligt. I den sammenhæng er det ekstra vigtigt at fokusere på work-life-balance- og herunder hjemmearbejde - så medarbejderne får de bedste betingelser for at trives både på arbejdspladsen og i det private", slutter Anja Hasselbalch.

Relevant information

http://www.hp.com


Pressekontakt


Firma

Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød, Danmark

  36983400
  36983400

http://www.hp.com

Modtag nyheder fra Hewlett-Packard Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire