Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/06-11   -   Pressemeddelelse

Danske Comit vil lave klippekort til skyen

Den danske it-virksomhed Comit er igang med at bygge et nyt forretningsområde i skyen, ved at tilbyde cloud-tjenester som klippekort til de danske virksomheder, via HP's BladeSystem Matrix-system.

København, den 23. juni 2011 - Det er dyrt for små og mellemstore virksomheder at have it-eksperter ansat til at udnytte moderne teknologi optimalt. Derfor vælger mange enten at skrue ned for it-ambitionerne, eller at outsource it-løsningerne til hosting-virksomheder på lange kontrakter på 3-5 år - og det er her, at danske Comit ser et nyt marked i Danmark inden for fleksibel hosting på kundens præmisser.

Comit operer med to markeder inden for deres fleksible hosting-løsninger. Det ene marked er deres nye klippekorts hostingmodel, der er bygget op omkring HP's BladeSystem Matrix-system, der er en komplet, færdigpakket datacenter/hostingløsning, hvor HP har samlet netværk, servere og storage. Comit, der har været partner med HP i 13 år, og kender derfor HP's løsninger ind og ud, ser en række fordele ved matrix-modellen som rygrad i deres nye superfleksible klippekorts-hostingtilbud til de større danske virksomheder.

"Alle råber cloud inden for it i disse år, og vi oplever, at kunderne er ved at blive lidt trætte af at høre, at der ikke er den ting cloud-løsninger ikke kan løse. Vi tror på, at løsningen er at møde kunderne, der hvor de er, og levere fleksible it-hostingløsninger på kundens præmisser. Derfor passer HP's matrix-system så godt til vores model for den gør det muligt at hakke kundens behov op i små bidder og flytte kunden i skyen lidt efter lidt - behov efter behov. Det er det bedste for kunden, og det udnytter skyens potentiale optimalt," siger Mads Henriksen, der er adm. direktør i Comit.

SMB'er trives med fleksibilitet

Det andet hostingmarked for Comit er de danske SMB'er, der ofte har store behov for it, men sjældent midlerne til at udnytte det optimalt selv. Derfor tilbyder Comit, at hoste små- og mellemstore virksomheders løsninger for at give SMB'erne mere luft og fleksibilitet i hverdagen. Comits hosting-løsninger til SMB'erne er som deres nye klippekorts-model baseret på HP's matrix-system.

"Små- og mellemstore virksomheder har brug for fleksible it-løsninger, der matcher deres mere uforudseelige hverdag med større udsving ift. spidsbelastninger af deres systemer end de store virksomheder. Her ser vi et marked for fleksible-hosting, som en slags klippekort til SMB'er, hvor vi kan lukke op for skyen når behovet opstår på minutter og lukke ned igen ligeså hurtigt," fortsætter Mads Henriksen.

En af de kunder, der har nydt godt af Comits matrix-tilgang til hosting er Ejendomsvirke, der er en specialister i Facility Management, drift og administration af ejendomme. For halvandet år siden valgte virksomheden at tage skridtet fuldt ud og overlade drift og hosting af it-platformen til en ekstern leverandør. Men desværre oplevede Ejendomsvirke ikke, at løsningen var fleksible nok til en SMB som Ejendomsvirke.

"Vi havde hidtil haft vores egen it-installation, men ingen it-afdeling, da vores behov ikke var stort nok. It-driften havde vi outsourcet til en ekstern leverandør, men der gik unødigt lang tid, hver gang de skulle rykke ud til udstyret. Det var et irritationsmoment, som vi ikke kunne leve med", siger Bent Amsinck, der er administrerende direktør i selskabet Ejendomsvirke.

I stedet valgte Ejendomsvirke, at få Comit til at løse deres hostingbehov, og Comit rykkede ud med HP's matrix-model, der kunne sikre den fleksibilitet som Ejendomsvirke efterlyste.

"Det var et ukompliceret skift at gå fra egen it-installation til en hosted løsning hos Comit, og vi har langt færre driftsforstyrrelseri dag," fortæller Bent Amsinck, der er glad for, at beslutningen har givet ro i maven på it-fronten: "Der er ingen nervøsitet længere. Det er en selvfølge, at tingene kører", understreger Ejendomsvirkes direktør. Han er også godt tilfreds med den økonomiske besparelse på 25-30 pct. og de øvrige gevinster, der er fulgt i kølvandet på den nye model.

Vedhæftet billede af adm. direktør Mads Henriksen, Comit.

For mere information kontakt venligst:
Comit A/S
Adm. direktør Mads Henriksen
Telefon: +45 4911 8800

HP Danmark
Kommunikationschef Henrik Kirkeskov
Telefon: +45 4060 1447

Om COMIT
Comit A/S er et løsningsorienteret IT-infrastruktur hus, der er ekspert i avancerede IT-løsninger som tager udgangspunkt i vores kunders behov. Vi lever af at rådgive, designe og implementere enterprise server/storage og kommunikationsløsninger baseret på markedsledende teknologi fra HP, Microsoft og VMware.

OM HP
HP er verdens største it-leverandør og leverer blandt andet pc'er, printere, software, it-service, servere og datalagring, som forenkler den tekniske oplevelse for alle kunder - lige fra hjemmebrugerne til de største virksomheder i verden.

Relevant information

http://www.hp.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød, Danmark

  36983400
  36983400

http://www.hp.com

Modtag nyheder fra Hewlett-Packard Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire