Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/10-11   -   Pressemeddelelse

Nye krav til it-chefen

Ny skandinavisk undersøgelse viser, at it-chefens rolle er i ændring. Fremtidens it-chef vil i langt højere grad udnytte ny teknologi og menneskelige ressourcer for at opnå forretningsmål.

I en skandinavisk undersøgelse foretaget af HP i august og september måned i år, siger 4 ud af 5 it-chefer, at overordnet strategisk kompetence vil blive en vigtigere del af deres arbejde i fremtiden. En stor del af jobbet vil være tilknyttet forretningsudvikling - og nøglen til succes for fremtidens it-chefer vil derfor være at have evnen til at udnytte de menneskelige ressourcer i jagten på at fremme en mere effektiv og lønsom drift.

"It-chefens rolle er i ændring. Undersøgelsen understreger, at de it-chefer som vil lykkes i fremtiden er dem, som udnytter nye teknologiske løsninger og tjenester for at understøtte kernevirksomheden i driften", udtaler den norske direktør for Printdivisionen, Britt Aas Fidjestøl.

Cloud giver muligheder
Overgangen til cloud vil have stor indflydelse på teknologibranchen fremover. Hos International Data Corporation (IDC) mener man, at 33 procent af al digital information vil gå gennem cloud inden 2020. HPs egne undersøgelser viser, at 35 procent af alle udskrifter vil være fra internettet allerede i 2012.
"Ved at inddrage cloud-løsningen i driftens strategi og udnytte de muligheder, som ligger heri, kan it-chefen være med til at skabe gode konkurrencefordele", udtaler Britt Aas Fidjestøl.

Løsninger, der støtter den nye rolle
4 ud af 10 it-chefer i undersøgelsen siger, at deres printløsning er kompatibelt med et mobilt kontor. HP tilbyder i øjeblikket forskellige cloud-løsninger, bl.a. mobil udskrift som fx ePrint. Dette er tjenester, der giver gode mobile, sikre og ikke mindst omkostningseffektive printløsninger. HP tilbyder også en særlig trykkeri-tjeneste (HP Managed Print Services, MPS), hvor virksomhederne betaler for det, de udskriver.

HP sikrer på den måde, at virksomhederne har de nødvendige produkter og løsninger, baseret på kundens behov. HP automatiserer også bestillingen af rekvisitter og arbejder aktivt med virksomhederne i aftaleperioden for at forbedre effektiviteten og reducere de totale omkostninger.
"Cloud-løsninger og printtjenester bidrager til at effektivisere arbejdsdagen, og giver it-chefen tid til at fokusere på strategi og forretningsudvikling", siger Aas Fidjestøl.

Rapporterer direkte til topchefen
I HPs undersøgelse blandt skandinaviske it-chefer kom det frem, at over 60 pct. rapporterer direkte til topchefen i dag, hvor det kun var 50 procent i 1999. Britt Aas Fidjestøl mener, at dette understreger it-chefens stadigt voksende rolle. Som følge af den teknologiske udvikling, må it-cheferne nu træffe afgørende valg i mødet med mangfoldigheden af nye tjenester og løsninger. Dette bliver mere og mere afgørende for virksomhedens succes, og it-chefen får en stadig vigtigere rolle i den overordnede strategiske styring af virksomheden. Dette kan forklares ved, at andelen af it-chefer, som rapporterer direkte til topchefen, er øget betydeligt de seneste år", forklarer HP-chefen.

Fakta om undersøgelsen
· 237 it-chefer i Norge, Sverige og Danmark har svaret på undersøgelsen, som er udført af YouGov i august og september 2011. Samtlige af de adspurgte angiver, at de arbejder i virksomheder med mere end 20 ansatte.
· 60 procent af it-cheferne rapporterer direkte til topchefen i virksomheden.
· 4 ud af 10 it-chefer mener, at virksomhedens printertjeneste er meget velegnet til et mobilt arbejdskontor.
· IT-cheferne mener, at deres rolle som organisationsstrateger er vigtigere end rollen som teknologer.
· 2 ud af tre it-chefer er helt eller delvis uenige i, at deres rolle ikke vil ændre sig nævneværdigt i fremtiden.
· 4 ud af 5 it-chefer mener, at der i fremtiden vil blive lagt mere vægt på strategisk frem for teknisk kompetence.
· Størstedelen af it-cheferne mener, at nøglen til succes i fremtiden vil være evnen til at håndtere menneskelige ressourcer for at fremme innovation.
· Flertallet tror, at det vil blive vigtigere at have evnen til at håndtere eksterne leverandører end at opbygge den interne it-afdeling.
· Flertallet tror, at det bliver en stadig vigtigere opgave at dokumentere afkast på investeringer over for topledelsen.

Relevant information

http://www.hp.com


Pressekontakt


Firma

Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød, Danmark

  36983400
  36983400

http://www.hp.com

Modtag nyheder fra Hewlett-Packard Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire