Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/11-11   -   Pressemeddelelse

HP klar med Slate tablet-pc til virksomhedens mobile medarbejdere

Hewlett-Packard (HP) lancerer i dag HP Slate 2 tablet-pc, som er udviklet til at håndtere behovene hos de mobile medarbejdere i danske virksomheder. Den nye tablet-pc har en standardudgave af Microsoft Windows® 7 som operativsystem, hvilket betyder, at alle virksomhedens Windows-programmer umiddelbart kan anvendes på tabletten. HP Slate 2 har en række tilkoblingsmuligheder via USB-stik og SD læser, hvilket gør den fleksibel og nem at bruge på en dansk arbejdsplads. Tilsvarende er det også muligt at koble den direkte på virksomhedens netværk med det medfølgende RJ-45 kabel.

HP Slate 2 Tablet PC vejer 0,68 kg og har en skærm på 8,9 tommer med multitouch, hvilket betyder, at man kan styre pc'en med både sine fingre og en pen. Med en Intel® Atom Z670 dual core processor og lagerkapacitet på lynhurtig mSATA SSM-teknologi får man både hurtig ydelse og lang batteritid. Som standard medfølger docking-station, som har to USB-stik og et HDMI-stik.

"Vi tror stadig på tablet-pc kategorien, og denne model bygger på vores kunders ønsker," siger Henrik Johansson, produktchef hos HP og fortsætter:

"Med HP Slate får man en tablet målrettet til erhvervslivet. Den understøtter alle almindelige Windows-applikationer, er nem at integrere i virksomhedens eksisterende infrastruktur og har høj sikkerhed kombineret med en række tilslutningsmuligheder, som giver en problemfri arbejdsdag."

Både sikkerhed og brugeroplevelse er i fokus gennem en række løsninger:

- TPM Embedded Security Chip - beskytter data på harddisken mod uberettiget adgang.

- Embedded Security for HP ProtectTools - en sikkerhedshardware-chip som integrerer sikkerhed i undersystemer - kaldet Trusted Platform Module - og som også understøtter digitale certifikater.

- BIOS support for Computrace Pro - giver mulig for at slette filer, mapper eller operativsystemer via fjernstyring, hvilket beskytter ved tyveri eller tab af tabletten.

- HP Connection Manager - giver en enkel og hurtig adgang til indstillinger for trådløse netværk som Wi-Fi, Bluetooth® og integreret mobil opkabling via 3G (tilvalg). Applikationen styrer også de almindelige kablede netværksindstillinger.

Der er også indbygget webkamera til videokonference, og på bagsiden er et kamera på tre megapixels, som både kan tage fotos og film. SRS Premium Sound optimerer lyden til stemme- og multimediaprogrammer, og læseren til SD-kort giver flere muligheder for at gemme og dele data med andre.

Som ekstra tilbehør kan fås et HP Slate Bluetooth Keyboard og Folio i et stilrent design.

Pris og levering

HP Slate 2 Tablet PC er at finde i de danske butikker fra 1. december 2012. Prisen forventes at starte fra 5.995 kr. inkl. moms.

Yderligere information
- Mere information om produkterne samt produktspecifikationer og billeder findes på www.hp.com/personal.
- Henrik Johansson, Markedschef for bærbare pc'er til erhvervsmarkedet
Tel. 4060 1484, e-mail henrik.johansson@hp.com

Relevant information

http://www.hp.com


Pressekontakt


Firma

Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød, Danmark

  36983400
  36983400

http://www.hp.com

Modtag nyheder fra Hewlett-Packard Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire