Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/01-12   -   Pressemeddelelse

Thomas Jensen er ny pc-direktør i HP Danmark

HP har fundet manden, der skal videreudvikle HP's pc-forretning i Danmark. Han hedder Thomas Jensen (38) og får ansvaret for den produktportefølje og organisation, der har sikret HP en position som Danmarks største pc-leverandør.

-Jeg glæder mig til en af branchens mest interessante udfordringer. HP er en global virksomhed med stærk lokal forankring, et velrenommeret brand og en førerposition i markedet, siger Thomas Jensen, pc-direktør hos HP Danmark og fortsætter:

-Brugsmønstrene for it-redskaber er under stadig forandring, og HP kan matche de nye behov med spændende produkter. Samtidig har organisationen dedikerede og motiverede medarbejdere med team-ånd og stærke, spidskompetencer og internationalt setup. Det betyder at vi både har produkterne og menneskene til at forfølge vores fælles mål om endnu større markedsandele og indtjening.

De seneste tal fra analysevirksomheden IDC viser, at HP er den største leverandør af stationære og bærbare pc'er i Danmark med en samlet markedsandel på 27 %. Dermed fastholder HP førstepladsen fra tidligere år, og det er denne position Thomas Jensen skal udbygge yderligere i de kommende år.

-Thomas får ansvaret for at udvikle samarbejdet med vores største kunder, såvel direkte som i samarbejde med vores kompetente partnere. Vores forretning skal fortsat udbygges, og vi står godt rustet med markedets stærkeste produktportefølje kombineret med en forsyningskæde, der giver os mulighed for at levere omkostningseffektivt til både lokale og globale kunder, siger Anders Herløv, direktør for salgs- og forretningsudvikling i HP's skandinaviske organisation.

Thomas Jensen er 38 år og har tidligere været ansat i HP som salgschef for forbrugsartikler til små og mellemstore virksomheder i Europa. Senest kommer han fra en stilling som director, global sourcing and procurement hos Vestas Nacelles.

HP's pc-forretning er en af tre hovedforretningsenheder i HP. De to øvrige er printforretningen og løsningsforretningen, der leverer servere, datalagring, netværk, software og it-services.

Yderligere information
Henrik Kirkeskov
Kommunikationschef
Hewlett-Packard ApS
+45 40601447
henrik.kirkeskov@hp.com

Relevant information

http://www.hp.com


Pressekontakt


Firma

Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød, Danmark

  36983400
  36983400

http://www.hp.com

Modtag nyheder fra Hewlett-Packard Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire