Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/01-12   -   Pressemeddelelse

HP udnævner ny print-direktør

HP's nye direktør for printforretningen i Danmark er Hans-Erik Schou. Han kommer fra en stilling som Sales- and Business Development Manager i HP's printdivision. Hans primære opgave bliver at vækste HP's forretning inden for printområdet, hvor HP i forvejen er markedsleder.

-HP er godt rustet til yderligere vækst. De tre vigtigste forudsætninger er på plads: det er en sund forretning, vi har gode produkter og en meget stærk forhandlerkanal, siger Hans Erik Schou og fortsætter:

- Opgaven bliver i høj grad at sikre, at kunderne får en optimal printløsning, der kombinerer hardware, services og software. Samtidig arbejder vi målrettet på at maksimere synergien mellem HP's stærke forretningsenheder inden for pc, servere, services og print til gavn for kunderne.

-I printforretningen har vi en stor fordel i vores meget stærke partnersamarbejde. Vi har ekstremt dygtige og dedikerede forhandlere, der besidder store kompetencer inden for både hardware, forbrugsstoffer, løsninger og services. Vi skal fortsat investere i at udbygge kompetencerne hos vores partnere, så de altid kender de nyeste teknologier og trends.

HP har gennem en årrække været først med teknologiske nyskabelser inden for print, fx første laserjet til privatmarkedet, designprintere og senest e-Print, der gør det muligt at printe direkte fra smartphones og Ipad's.

-Vores kunder vælger HP, fordi integration til it-infrastrukturen er gennemtænkt og nem - uanset om det er til den privates trådløse netværk og smartphones eller til virksomhedernes større netværk og installationer, siger Hans-Erik Schou.

Hans-Erik Schou har været ansat hos HP siden 1999 med en enkelt afstikker som direktør for Canons kanalforretning i Danmark. I HP har han bl.a tidligere været salgsdirektør i pc-forretningen, inden han kom til HP's printdivision. Hans-Erik Schou har en MBA i International Management.

Hans-Erik er 43 år, gift med Vibeke og sammen har de tre børn på 9, 12 og 15 år. Familien er bosiddende på et landsted på Sydfyn. Fritiden bruges på familiens heste, at spille golf og en bestyrelsespost i GOG Håndbold, hvor det drejer sig om at motivere, talentudvikle og opnå store resultater - meget lig lederrollen i HP.

Relevant information

http://www.hp.com


Pressekontakt


Firma

Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød, Danmark

  36983400
  36983400

http://www.hp.com

Modtag nyheder fra Hewlett-Packard Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire