16/10-09
-
Pressemeddelelse
A Night At The Aquarium - Dancing with the Sharks
Den internationale non-profit radiostation DV.FM har som de første nogensinde fået mulighed for at holde en storslået fest i akvariet under Tivolis Koncertsal. En aften i selskab med prominente gæster, verdenskendte DJ's, modeskabere, byens parnas og alle andre der kommer og fester foran Danmarks længste saltvandsakvarium - fyldt med hajer, rokker samt 1600 andre tropiske fisk.
Anledningen er lanceringen af de tre nye worldwide channels: Lounge, Soulful/Funky og Club, samt komplet nyt webdesign.
Derfor har DV.FM inviteret vinylkunstner og Defected Records ejer Simon Dunmore (UK) til at stå for musikken. Det er første gang at pladebossen spiller i Danmark til det, der bliver et DJ-set København sent vil glemme. Defected Records er uden sammenligning verdens House label No. 1.
Dunmore smider festbomber i selskab med Ibiza-legenden Lenny Ibizarre, der ligeledes flyver ind til denne spektakulære nat, for at være i selskab med kollegerne DeanJay (UK), HIPP aka Greg Peter (CA/DK), Martin Spliff-Jr, samt resten af DV.FM's resident DJ-team - fordelt på to scener og de tre etager, der elegant omkranser Tivolis koncertsal.
Pelsdesigner Katja Berglund viser sit første modeshow i Danmark, og vil sammen med couture designerne David Andersen og Vibe Johansson kaste fashionabelt glans over arrangementet.
3D-kunstnerne, Martin Stebbin og Ian Clammer, begge fløjet ind fra Berlin, vil via deres HD Visuals på storskærm, tage dig på en panoramisk tur gennem deres fantasifulde 3D universer.
Lantz Catering leverer lækkerier i samarbejde med Sanshi Sushi, mens at den norskfødte mixologist Steinar Hansen, vil sørge for at alle gæster får serveret udsøgte Smirnoff cocktails.
På toppen byder den kendte kunstmaler Per Hillo på de sidste penselstrøg fra hjertet.
Aftenen er udviklet i samarbejde med eventmagikerne Greg Peter, Joe Bruce og feinsmeckeren Kristian Brask Thomsen. Alle tre kendt som connaisseurs extraordinaire, når det kommer til at give deres gæster en uforglemmelig aften.
Begivenheden er sponsoreret af blandt andet Smirnoff , Carlsberg, Bollinger ,MINI og Orango.nu.
"Vi vægter stil, kvalitet og image frem for alt andet og derfor relancerer vi os selv hvert år med et komplet nyt webdesign. DV.FM er kærligheden til musikken og behovet for at give verden en radio hvis fokus kun er på kvalitetsmusik og ikke penge og reklamer", siger DV.FM Manager Martin Schrøder.
DV.FM eksisterer på baggrund af frivillig arbejdskraft samt sponsorater og evt. overskud fra denne aften vil udelukkende gå til videre drift af radiokanalen, samt donation til A Race Against Breast Cancer.
"A Night At The Aquarium" lørdag den 7. november, 2009 kl. 21.30 under Tivolis Koncertsal. (Bemærk: Dette er et lukket arrangement kun for inviterede)
Eventwebsite: http://www.dvfm2010.com/
radiowebsite: www.dv.fm
Download billeder i høj opløsning her: http://www.dvfm2010.com/press/aqua_press.zip
Relevant information
http://www.dv.fm
Firma
DV.FM
Retortvej 1. 1. Sal
2500 Valby,
Danmark
23 43 43 75
23 43 43 75
http://www.dv.fm