Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/08-05   -   Pressemeddelelse

Dexia Invest introducerer to afdelinger på Børsen

Dexias to specialafdelinger Dexia Invest Danske Small Cap Aktier og Dexia Invest Europæiske Ejendomsaktier noteres på Københavns Fondsbørs fra 15. august 2005.

Det danske aktiemarked for små- og mellemstore virksomheder har de seneste år været et af Europas bedste investeringsområder, og det kan aflæses direkte i de små- og mellemstore virksomheders KFMX-indeks. Fremgangen har også betydet vækst for Investeringsforeningen Dexia Invest, som netop har børsnoteret deres to specialafdelinger Dexia Invest Danske Small Cap og Dexia Invest Europæiske Ejendomsaktier. Begge afdelinger har 1. noteringsdag 15. august 2005.

Større synlighed og likviditet
"Vi har gennem længere tid haft en meget høj vækstrate på op mod 100 pct. årligt, og det gør, at vi nu har størrelsen til en børsintroduktion," siger afdelingsdirektør Michael Johansen i Dexia Bank Denmark A/S.
"For vores investorer betyder børsintroduktionen, at det bliver nemmere at finde vores priser i aviser og på Internettet, samt at handle Dexia Invests beviser gennem netbanker. Vi får simpelthen et større udstillingsvindue for vores produkter, og i det daglige arbejde vil børsintroduktionen betyde en større likviditet at arbejde med," udtaler Michael Johansen.

Skattefrit køb og salg
Børsintroduktionen betyder også, at investorerne fremover vil blive beskattet efter langt mere gunstige regler. Har en privat investor børsnoterede aktier i alt for et beløb under en fastsat grænse i 3 år eller mere, kan han skattefrit sælge sine aktiebeholdninger - der skal således ikke beregnes skat af en evt. kursgevinst. Dexia Invest åbner således op for en mere smidig handel for selskabets produkter.

Dexia Invest Danske Small Cap Aktier
Dexia Invest Danske Small Cap Aktier afdelingen er en specialiseret afdeling, som udelukkende beskæftiger sig med investeringer i veldrevne og overskudsgivende mindre og mellemstore virksomheder i Danmark, hvor købsprisen er lav og fremtidsudsigterne gunstige, og som derfor også er et oplagt investeringsmål til langsigtede ordninger som blandt andet pensionsopsparing.

Dexia Invest Europæiske Ejendomsaktier
Dexia Invest Europæiske Ejendomsaktier har specialiseret sig inden for markedet af køb og salg af europæiske ejendommes aktier. Også her har Dexia Invest oplevet en gunstig kursstigning, da Europa igennem de seneste år har oplevet en faldende rente og samtidig en stigende efterspørgsel blandt investorerne. Det har betydet, at ejendomssektoren generelt set har oplevet markant stigende priser.

Med børsnoteringen af de to afdelinger vil Dexia Invest fra 15. august 2005 dagligt sikre, at købs- og salgspriser bliver tilgængelige via Københavns Fondsbørs.

Relevant information

http://www.dexia.dk


Pressekontakt


Firma

Asset Management & Institutional Sales Dexia Bank
Grønningen 17
1270 København K, Danmark

  33 46 11 54
  33 46 11 54

http://www.dexia.dk

Modtag nyheder fra Asset Management & Institutional Sales Dexia Bank på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater