Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/09-05   -   Pressemeddelelse

Undgå dyrt og unødvendigt materialeslid - med sintermetal har metalemnet både en større bæreandel og længere levetid

Det er ikke til at se med det blotte øje, men ved at sammenligne overfladebeskaffen-heden på henholdsvis massivt stål og et sintret metalemne ses det tydeligt, at emner lavet af sintermetal har en markant større bæreflade og en markant bedre levetid, end emner lavet af massivt stål. Det kan føre til store økonomiske besparelser for forbrugeren.

Per Keldsteen fra Danfoss Teknologicenter i Nordborg har gennem en sammenlignende undersøgelse af de tribologiske forhold på emner af henholdsvis massivt og sintret stål peget på, at det sintrede metalemnes særlige og unikke produktionsform gør emnet mere slidstærkt. Topografimålingerne viser nemlig færre udadrettede spidser på det sintrede emne, og det indikerer, at sintrede emner har en større bæreflade end traditionelt spåntaget stål.

Men det er ikke kun målinger af den udadrettede overflade, der viser fordelene ved at bruge sintrede emner. Per Keldsteen målte også emnerne ned til 95% af overfladedybden. Hermed nåede han ned til de 10 - 50%, der bestemmer emnets faktiske bæreevne og ned til hemmeligheden bag emnes slidstyrke, der findes i 50 - 95% af overfladedybden.

Her viste målinger større værdier end ved spåntaget massivt stål. Overfladen på pulvermetalpartikler er nemlig uensartede og varierer i størrelse og facon, og derfor vil der i det øjeblik, metalpartiklerne sintres sammen, opstå små hulrum. Og de større værdier skyldes, at emnet har den porøse struktur, der er karakteristisk og helt særegent for sintrede emner, og som er skyld i emnets lavere friktion.

Det er muligt at udnytte emnets porøsitet i de dybereliggende overfladelag, hvor hulrummene lagrer smøringsolien og modsat emner af bearbejdet massivt stål, vil det sintrede emne kunne fastholde olien og bruge den som smøremiddel mellem emnernes glidende overflader. Hermed mindskes friktionen, og dermed forøges emnernes levetid til gavn for brugeren.

Længere levetid og større bæreflader er blot nogle af de dokumenterede fordele forbrugeren ifølge FJ Sintermetal kan få glæde af ved at bruge sintrede metalemner. Men derudover har pulvermetallurgien også den klare økonomiske fordel frem for en konventionel produktionsform, at det er muligt at arbejde med komplekse geometrier og snævre tolerancer i små produktionsserier.

For første gang kan alle interesserede se bud på FJ Sintermetals produktioner på branchemessen HI Industri i Messecenter Herning 9. september 2005, hvor Fj Sintermetal vil vise en bred samling værktøjer og præsentere en række konkrete anvendelsesmuligheder.

Relevant information

http://www.fjsintermetal.dk


Pressekontakt


Firma

FJ Sintermetal
Nyborgvej 27
5863 Ferritslev, Danmark

  +45 63 90 90 90
  +45 63 90 90 90

http://www.fjsintermetal.dk

Modtag nyheder fra FJ Sintermetal på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater