Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/11-06   -   Pressemeddelelse

Contest udvider endnu et partnerskab

Den danske IT-virksomhed Contest A/S der i foråret blev Microsoft guldpartner og i løbet af året også udvidede sine partnerskaber med andre producenter, udvider nu sit partnerskab med softwareproducenten Citrix.

Udover at være Citrix Access Partner, er Contest således nu også SKI-partner, hvilket betyder at Contest kan levere Citrix til offentlige kunder via SKI-aftalen.

"Vi kan snart ikke få armene ned," udtaler administrerende direktør Erik Testmann. "Virksomheden har siden den blev grundlagt i 1992 konstant har været i en særdeles positiv udvikling, og i takt hermed er vores partnerskaber med leverandører og producenter blevet tilsvarende styrket."

"Contest servicerer i dag en lang række offentlige kunder og nu vil vi også kunne tilbyde dem Citrix via SKI-aftalen. Vi har i dag rigtigt mange Citrix-kunder indenfor den private sektor, så det at vi nu kan udvide den del af forretningen mere målrettet mod det offentlige er jo alle tiders," siger Erik Testmann.

Oprustningen af kvalifikationerne som en af landets førende IT-leverandører kommer også som et resultat af have nogle af landets mest erfarne og dygtige eksperter som konsulenter indenfor de områder virksomheden servicerer på.

Det udvidede Citrix-partnerskab kommer efter en stribe styrkelser af andre partnerskaber, bl.a. med Microsoft, SonicWALL og senest SMS Passcode og ScriptLogic.

"Vi lægger meget stor vægt på vores partnerskaber da vi har et mantra om at være eksperter på de produkter vi servicerer og leverer som en del af vores løsninger og services. Vi vil være landets førende IT-leverandør både i dag og også i morgen," udtaler administrerende direktør Erik Testmann.

###

Om Contest A/S

Contest A/S blev stiftet i 1992 af Erik Testmann og er et 100 % danskejet firma, der løser en lang række opgaver indenfor it-infrastruktur, it-sikkerhed, it-drift og -service, samt it-udvikling. Oprindelig var en af Contests hovedopgaver at tilbyde konsulentbistand til den offentlige sektor, men udviklingen og ikke mindst væksten har gjort, at Contest nu servicerer en lang række brancher, herunder bl.a. den offentlige sektor, medicinalindustrien, den finansielle sektor og advokatbranchen.

Contest A/S er certificeret på en lang række produkter, og partnere med en lang række producenter, bl.a. Microsoft, Citrix, SonicWALL, Innovaphone, Secure Computing, og HP.
Contest A/S har flere år i træk været Børsen Gazelle-kandidat og har en AAA-rating fra D&B.

Relevant information

http://www.contest.dk


Pressekontakt


Firma

Contest Data A/S
Herlev Hovedgade 201 C
2730 Herlev, Danmark

  44 52 93 16
  44 52 93 16

http://www.contest.dk

Modtag nyheder fra Contest Data A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire