Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/11-07   -   Pressemeddelelse

Contest A/S - Drop julekortene og gør verden til et bedre sted

IT-virksomheden Contest A/S har igen i år valgt ikke at udsende de traditionelle julekort, og har i stedet doneret pengene til velgørende formål.
I år er modtageren HjerneSagen, der har H.K.H. Kronprinsesse Mary som protektor.

Støt miljøet og dem der har brug for det

"Hvert år modtager danske virksomheder bunkevis af, i øvrigt velmenende, julekort, der dog ofte ender med at stå i en klump for så at ryge i papirkurven, " udtaler adm. direktør Erik Testmann. "Det synes vi er synd for miljøet, og mener samtidigt at de penge og ressourcer der bruges på julekortene kan bruges meget bedre."
Contest A/S har derfor igen i år valgt at donere pengene til velgørende formål, i år HjerneSagen, der har H.K.H. Kronprinsesse Mary som protektor.
"Vi mener at HjerneSagen gør et helt utroligt flot arbejde for dem der har behov for det."

Har Kronprinsesse Mary som protektor

HjerneSagen har H.K.H. Kronprinsesse Mary som protektor og arbejder for at forebygge at mennesker rammes af apopleksi og at sikre bedst mulig behandling, genoptræning og støtte til apopleksiramte og deres pårørende. Dette arbejde styrkes med den bevågenhed H.K.H. Kronprinsesse Mary udviser for apopleksiområdet.

Opfordring til det danske erhvervsliv

Contest A/S har tidligere støttet velgørende organisationer som bl.a. Muskelsvindfonden, Red Barnet, Kræftens Bekæmpelse, Aids-fonden, Læger uden Grænser, Dansk Røde Kors og Dansk Parkinsonforening, og opfordrer resten af erhvervslivet til at følge efter.

"Send en email til dine forretningsforbindelser og ønsk dem god jul på den måde, og doner i stedet de penge du ville have brugt på julekort til at støtte en eller flere velgørende organisationer, " udtaler Erik Testmann, der samtidigt ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Om Contest A/S
Contest A/S blev stiftet i 1992 af Erik Testmann og er et 100 % danskejet firma, der løser en lang række opgaver indenfor IT-infrastruktur, IT-sikkerhed, IT-drift og -service, samt IT-udvikling. Oprindelig var en af Contests hovedopgaver at tilbyde konsulentbistand til den offentlige sektor, men udviklingen og ikke mindst væksten har gjort, at Contest nu servicerer en lang række brancher, herunder bl.a. den offentlige sektor, medicinalindustrien, den finansielle sektor og advokatbranchen.

Contest A/S er certificeret på en lang række produkter, og partnere med en lang række producenter, bl.a. Microsoft, Citrix, SonicWALL, VMware, Secure Computing, og HP.
Contest A/S har flere år i træk været Børsen Gazelle-kandidat.

Relevant information

http://www.contest.dk


Pressekontakt


Firma

Contest Data A/S
Herlev Hovedgade 201 C
2730 Herlev, Danmark

  44 52 93 16
  44 52 93 16

http://www.contest.dk

Modtag nyheder fra Contest Data A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater