Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/06-12   -   Pressemeddelelse

Ny DVD stimulerer dit barn sprogligt og musikalsk

BabySigning har netop udgivet dvd'en "Rytmik & Babytegn" - en underholdende og lærerig dvd som fremmer kommunikationen mellem små børn og forældre. DVD'en er for børn i alderen 0-3 år og deres forældre. Ved hjælp af skønne sange, sjove lege og underholdende billeder af f.eks. dyr, vil I lære en masse nyttige babytegn til brug derhjemme.

Hvad er babytegn?
Babytegn er simpelt tegnsprog for babyer, som gør det muligt for babyer at udtrykke sine behov og følelser inden de begynder at tale.

Hvorfor babytegn?
Babyer ved meget mere end vi forældre tror. Allerede fra 9 måneders alderen kan børn bruge finmotorikken til at lave babytegn, og derved udtrykke sine følelser og fortælle om sine oplevelser. Det er først meget senere, at børnene har mulighed for at udtrykke det samme via tale, og det er ofte her at der opstår frustrationer. Babytegn giver babyerne mulighed for at blive forstået, det reducerer frustrationer og giver dit barn et større selvværd.
Babytegn forhindrer ikke børn i at lære at tale - tværtimod. Forskning har vist, at børn går mere frem sprogligt, hvis deres forældre bruger en kombination af tale og babytegn, sammenlignet med de børn, hvis forældre ikke bruger babytegn.
Kim Hansson, indehaver af BabySigning, fortæller: "Gennem denne dvd vil I lære babytegn på en sjov måde derhjemme. 'Rytmik & babytegn' er tilrettelagt til babyerne. Den stimulerer dem både sprogligt og musikalsk, og så er den enormt underholdende for børnene. Der er både babyer og dyr med i filmen, og så er der en masse skønne sange, som gør det nemmere for forældrene at huske tegnene.
Jeg bliver nogle gange spurgt om det ikke er lidt for ambitiøst at lære babyer tegnsprog, men dette er netop ikke tegnsprog som vi kender det fra døve. Det er babytegn; forsimplet tegnsprog. Vi bruger aldrig mere end et tegn per sætning, når vi laver babytegn med babyerne, og vi bruger altid babytegn sammen med tale. Babyerne elsker det. De er enormt nysgerrige og vil meget gerne lære disse tegn. Det er også vigtigt at vi aldrig sætter os ned for at 'øve' babytegnene med babyerne. Til BabySigning-holdene - ligesom på DVD'en - bruger vi babytegnene i sjove lege og sange. Når forældrene kommer hjem, så bruger de babytegn i hverdagssituationer, som f.eks. "se der er en fugl" mens man laver tegnet for fugl, eller "vil du have noget at spise?" mens man laver tegnet for mad. Babytegn er meget simpelt at lære og er let at bruge derhjemme."

BabySigning startede i 2011 og har i dag hold i hele landet. Holdene er almindelige rytmik-hold, tilsat nye lege og sange med babytegn. DVD'en "Rytmik & Babytegn" udkom i Maj 2012, og er allerede blevet taget godt imod:
Paula, mor til Iris, fortæller: "Min datter er virkelig fascineret af Dvd'en. Hun danser, synger med og laver nogle af tegnene, mens vi ser den. Den er en stor succes!

"Rytmik & Babytegn" koster 199 kr. og kan købes online hos www.BabySigning.dk.
Pressebilleder kan rekvireres ved at sende en mail til: kim@babysigning.dk

Fakta om BabySigning:
BabySigning er en kombination af Rytmik & Babytegn. BabySigning udbyder holdundervisning i hele Danmark.
Udover holdundervisning tilbyder BabySigning også babytegn i institutioner, dagpleje samt i mødregrupper.
Andet materiale:
Rytmik & Babytegn DVD
Sang, leg & Babytegn CD
Babytegn Startpakken
- indeholder cd, online medlemskab med adgang til mere end 200 tegn, rasleæg og chiffontørklæder.
Plakat med 20 babytegn

BabySigning sidder til daglig på Copenhagen School of Entrepreneurship, som er det samlende sted for studerende, undervisere, forskere samt erhvervsliv, der har en reel interesse i tværfaglig, praktisk og vidensbaseret entreprenørskab. For mere information, besøg cse.cbs.dk

Relevant information

http://www.babysigning.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

BabySigning
Howitzvej 60, 1.sal
2000 Frederiksberg, Danmark

  22 44 86 03
  22 44 86 03

http://www.babysigning.dk

Modtag nyheder fra BabySigning på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire