12/04-13
-
Pressemeddelelse
Få værdi for dine penge
Hjemmeside for restauranttilbud forsøger at bane sig vej gennem den uoverskuelige mængde af tilbudssider. Hos Restaurant 2 Night mener man, at det er en generel misforståelse, at de største rabatter giver forbrugeren mest for pengene. Derfor prioriterer de værdien af madoplevelsen fremfor store rabatter.
Restaurant 2 Night udbyder restauranters sidste ledige borde med en rabat på typisk 20-30 %, men det handler i endnu højere grad om at formidle madoplevelser, som er værd at huske. Her er således tale om et tilbudskoncept for madoplevelser, hvor rabatten er til stede men kommer i anden række. Dette bør den også, hvis man spørger partner og kommunikationsansvarlig hos Restaurant 2 Night, Per Boetius, som siger:
"Mange tror, at jo større rabat de får desto bedre handel. På R2N.dk kan man sortere restauranternes tilbud efter værdi for pengene, som bygger på mere end 6.000 brugeranmeldelser, og her er det ikke de største rabatter, der dominerer toppen af listen".
Stoler du blindt på tilbudssider?
Forskere i forbrugeradfærd har længe påpeget, at vi forbrugere har en tendens til at stole blindt på de priser/værdier, som vi får oplyst. Vi er draget af høje rabatter, og glemmer ofte at stille spørgsmålstegn ved den oplyste normalpris. Restaurant 2 Night mener, at dette er tilfældet ved mange brugere af tilbudssider. Der er altså risiko for, at der kan være manipuleret med normalprisen eller justeret på kvalitet og mængde. Derfor bliver det svært at sikre sig uforglemmelige madoplevelser, når man blindt jager store rabatter på diverse tilbudssider.
Restaurant 2 Night lægger derfor en stor indsats i at skabe et forum, hvor brugene kan læse hinandens anmeldelser af madoplevelser, og de mange restaurantanmeldelser har til formål at agere som kvalitetssikring samt at være inspiration til fremtidige restaurantbesøg. Fx udtaler Berit Hasenkam på R2N.dk: "En fantastisk mulighed for at prøve nye steder, gode brugbare anmeldelser og fornuftig rabat".
Restauranternes rolle
"Det er vigtigt for os, at vi indgår i et samarbejde med restauratørerne, som er langsigtet. Vi har ikke til hensigt at give restauranter et kortvarigt løft via det, man kan kalde hit-and-run marketing, men derimod at skabe en stigning i antallet af gæster på længere sigt", udtaler Per Boetius. Restauranterne og Restaurant 2 Night retter derfor i fællesskab fokus mod at levere så stor værdi for pengene, at folk har lyst til at komme igen.
Relevant information
http://www.r2n.dk/
Firma
Restaurant 2 Night ApS
Howitzvej 60, 1.sal
2000 Frederiksberg,
Danmark
30 95 00 29
30 95 00 29
http://www.r2n.dk/