14/03-12
-
Pressemeddelelse
Bedre vilkår for cyklende medarbejdere på Frederiksberg Rådhus
Det er nu blevet lettere for medarbejderne på Frederiksberg Rådhus, at tage det sunde og miljøbevidste valg, at cykle til arbejde.
Medarbejderne på rådhuset har fået en ny Cykelven, der tilbyder alle medarbejderne at få deres cykler repareret og serviceret, mens de selv er på arbejde. Forhåbningen er at gøre det mere attraktivt at være hverdagscyklist.
Ordningen gør det absolut lettere at være cyklist. I en travl hverdag kan det være svært at nå cykelhandleren inden lukketid, og så skal man undvære cyklen en dag eller to. En af de første medarbejdere til at benytte sig af rådhusets Cykelven, udtaler "Det er en dejlig service, at man kan få sin cykel ordnet, mens man arbejder, så den er klar når man skal hjem. Især når man som mig er afhængig af sin cykel, både i og udenfor arbejdstiden"
En cykel skal køre godt
"Både regering og kommuner vil have danskerne til at cykle mere, fordi det er godt for miljøet, trængslen og folkesundheden. Hvis målet skal opfyldes, kræver det bedre forhold for cyklisterne på de danske arbejdspladser. Cykelven er et godt initiativ, som vi støtter, fordi det vil gøre det lettere at cykle til arbejde", siger Allan Carstensen fra Cyklistforbundets certificeringsordning Cykelvenlig Arbejdsplads. I maj måned afholder Cyklistforbundet sin landsdækkende kampagne Vi cykler til arbejde med deltagere fra mere end 7000 danske arbejdspladser.
Med-stifter af Cykelven-ordningen, Simon Søndergaard, mener at mere fokus på hverdagscyklismen og lettere adgang til cykelreparation er en afgørende faktor for øget cyklisme. "5 kilometer på en dårlig vedligeholdt cykel føles hurtigt som 10 kilometer og derfor kan det for mange hurtigt synes at være for langt på arbejde. Når gearet er i stykker og cykelhandleren kun har åbent, mens man er på arbejde, bliver mange cykler stående i garagen. Det synes jeg er en skam, når nu det er så skønt at cykle", siger Simon Søndergaard.
Idealistiske iværksættere
Bag tiltaget står Frederiksberg-virksomheden Socialøkonomisk Cykelkompagni. De blev stiftet i januar i år og kører allerede ud på mange store arbejdspladser. Virksomheden håber at kunne gøre det meget mere attraktivt at cykle, og sætter derfor fokus på de mange fordele der er ved at tage cyklen. "Alle kender glæderne ved cyklismen, men nogle gange skal folk lige have et ekstra skub for at tage cyklen og nyde denne glæde. Derfor vil vi arbejde på at sprede budskabet og minde folk om, at hverdagscyklisme er en af de få ting, som både er praktisk, sjovt og sundt", siger Simon Søndergaard.
Læs mere på www.cykelven.dk
eller kontakt Alexander Frederiksen på info@cykelven.dk , telefon: 27280632
Socialøkonomisk Cykelkompagni sidder til daglig på Copenhagen School of Entrepreneurship, som er det samlende sted for studerende, undervisere, forskere samt erhvervsliv, der har en reel interesse i tværfaglig, praktisk og vidensbaseret entreprenørskab.For mere information, besøg cse.cbs.dk
Relevant information
http://www.cykelven.dk
Firma
Socialøkonomisk Cykelkompagni ApS
Howitzvej 60, 1.sal
2000 Frederiksberg,
Danmark
27280632
27280632
http://www.cykelven.dk
Modtag nyheder fra Socialøkonomisk Cykelkompagni ApS på mail
Tilmeld dig her