Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/03-10   -   Pressemeddelelse

Hvilken krise? Antallet af skønhedsbehandlinger boomer

Tendens

Mens danskerne i stor stil har valgt at droppe luksusrejsen og udskyde boligforbedringerne til bedre tider, er det et noget anderledes billede, der tegner sig for investeringsvilligheden i personlig pleje og udseende. Antallet af besøgende på skønhedsklinikkerne boomer i disse år. Danskerne er simpelthen vilde med de mildere og mindre omkostningstunge laserbehandlinger, som i øjeblikket vinder udbredelse frem for de traditionelle plastikkirurgiske indgreb.

Laser frem for kniv

Det er især kvinder mellem 35-50 år, der har taget laserteknologien til sig, men mænd i alle aldre er begyndt at følge trop. Tendensen går for begge køn i retning af flere og mere varige behandlinger. Mens kvinderne ofte opsøger skønhedsklinikkerne for at få has på strækmærker, graviditetsskader og rynker, kommer mændene med ønsket om at få fjernet røde misfarvninger og karsprængninger på næse og kinder.

I The Skin Lounge på det indre Nørrebro i København har man været glædeligt overrasket over at kunne konstatere en kraftig vækst i antallet af kunder, der efterspørger hudforbedrende behandlinger.

"Der er foregået en stille revolution i folks holdning til skønhedsbehandlinger i de seneste par år. Danskernes syn på velvære og bekæmpelse af aldringstegn har ændret sig. Grænserne er rykket for, hvad folk vil leve med, i takt med at behandlingsformerne er blevet blidere, billigere og langt mere effektive." siger Jacob Ankarfeldt, indehaver af The Skin Lounge.

Klinikken tilbyder hovedsagelig traditionelle ansigtsbehandlinger og hårfjerning, men kundernes stadig stigende interesse for mere omfattende og varige skønhedsbehandlinger medvirkede til, at man i 2009 besluttede, at det var nærliggende åbne endnu en klinik i hjertet af København.

Den nyåbnede Cosmo Laser Clinic i Nybrogade er udelukkende bemandet af læger og sygeplejersker, der udfører laserbehandlinger af blandt andet karsprængninger, cellulitis, strækmærker, rynker og pigmentfejl, og kunderne strømmer til. Hovedparten af klinikkens besøgende er kvinder, der ønsker at starte i god tid med behandlingerne, fordi det efterhånden er alment kendt, at det er langt nemmere at holde et udseende vedlige, hvis man starter i god tid.

"Det er svært at sige om det er en tendens, der forstærkes af, at vi dyrker vores individuelle selvprofilering både professionelt og privat på en helt anden måde end tidligere, - jeg ved det ikke, men det kunne jeg forestille mig." siger Jacob Ankarfeldt.

Sundt look som statussymbol

I takt med at der er gået prestige i et sundt udseende, er især behandlingerne mod karsprængninger blevet populære. Det kolde, fugtige danske vejr er hårdt for huden, og danskernes livsstil med intensiv solbadning, stressede arbejdsliv, rygning og alkohol sætter sine spor. Den gode nyhed er, at nu kan sporene fjernes på en overskuelig måde, og tilmed til priser, hvor de fleste kan være med.

Vælger man for eksempel at indgå i et behandlingsforløb for at få fjernet karsprængninger i ansigtet, skal man påregne at møde op til 2-4 behandlinger, selvom man kan regne med synlige forbedringer allerede efter første behandling.

Behandling af karsprængninger kræver hverken bedøvelse eller flere dages rekreation, og mange mennesker lægger vægt på, at det er muligt at gå på arbejde dagen efter en session på laserklinikken, uden at behøve at delagtiggøre hele omverdenen i projektet.

"Under alle omstændigheder, det jo ikke raketvidenskab, der er bare en nær sammenhæng mellem et velplejet ydre, personlig udstråling og et godt velbefindende, og det er altså det, folk går efter i øjeblikket" konstaterer Ankarfeldt.

Relevant information

http://www.cosmolaser.dk


Pressekontakt


Firma

Cosmo Laser Clinic
Nybrogade 26, 2.th.
1203 København K, Danmark

  61 30 27 09
  61 30 27 09

http://www.cosmolaser.dk

Modtag nyheder fra Cosmo Laser Clinic på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater