Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/01-09   -   Pressemeddelelse

Hg på BEC Business nummer et på Sjælland

For andet år i træk kan hg-afdelingen på BEC Business bryste sig af at ligge nummer et på Sjælland i en landsdækkende trivselsundersøgelse blandt over 7000 hg-elever.

Der var stor glæde på handelsskolen BEC Business i Ballerup, da tallene fra Benchmark.dk's årlige trivselsundersøgelse i starten af året kom ind. Udover den flotte førsteplads på Sjælland var der nemlig også fremgang på alle de parametre, der måles på i undersøgelsen. Specielt på spørgsmål om hvorvidt skolen interesserer sig for, at eleverne fuldfører uddannelsen, og om de føler tryghed i klassen, står skolen som den store højdespringer i undersøgelsen.

En af årsagerne bag skolens succes er ifølge uddannelseschef Anja Kristiansen et stort fokus på fastholdelsespolitikken de seneste år. Skolen har indført flere nye og anderledes tiltag for at fremme elevernes interesse i at møde op og få en uddannelse. Her har der blandt andet været tale om meget håndgribelige tiltag som senere mødetid i de mørke vintermåneder, fraværskonkurrencer, fælles fredagsmorgenmad og fejring af 18-års fødselsdage. Alt sammen tiltag som eleverne har udtrykt stor tilfredshed med, og som har vist sig effektive.

Anja Kristiansen glæder sig naturligvis over, at eleverne trives, men det skal ikke blive en sovepude. For hvis den positive udvikling skal fortsætte, kræver det hele tiden nytænkning og tiltag, som følger med tidens krav til en spændende ungdomsuddannelse.

"Vi er glade og stolte over det flotte resultat, men vi skal selvfølgelig ikke bare sætte os ned og hvile på laurbærrene. Det er vi meget bevidste om. Lige for øjeblikket har vi derfor stort fokus på at skabe praktikaftaler med erhvervslivet. Det nytter jo ikke at være god til at holde på eleverne i to år, hvis de ikke har en praktikplads at komme ud til. Indtil videre har vi ikke oplevet de store problemer med at få eleverne i praktik, men vi synes alligevel, det er et vigtig område at arbejde hårdt på.", siger Anja Kristiansen.

BEC Business har netop startet nye hold op i januar og interessen for at begynde på hg har været så stor, at skolen har været nødsaget til at oprette en venteliste på uddannelsen.

Relevant information

http://www.bec-business.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

BEC Business Education College
Baltorpvej 20A
2750 Ballerup, Danmark

  44 20 02 03 eller 28 77 87 65
  44 20 02 03 eller 28 77 87 65

http://www.bec-education.dk

Modtag nyheder fra BEC Business Education College på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire