Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/03-05   -   Pressemeddelelse

200 gratis sikkerhedstest i forbindelse med NetsikkerNu kampagnen

Netsikker nu! kampagne sætter fokus på it-sikkerhed

Det danske it-sikkerhedsfirma CSIS, bidrager til kampagnen ved at tilbyde 200 gratis penetreringstest til danske virksomheder.

Torsdag d. 10. marts 2005 går kampagnen netsikker nu! i luften. Kampagnen er resultatet af et samarbejde mellem flere private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Den danske it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS udtaler: "Det primære formål med kampagnen er at sætte fokus på it-sikkerhed. Initiativet skydes i gang torsdag d. 10. marts 2005 og vil med et overflødighedshorn af aktiviteter forsøge at bringe budskabet ud til en så bred målgruppe som overhovedet muligt. Målet på sigt er at skabe en it-sikkerhedskultur i Danmark, hvor borgere, myndigheder og private virksomheder opnår tilstrækkelig forståelse for emnet og samtidig indser vigtigheden af, at it-sikkerhed forankres i vores adfærd på nettet."

Det danske it-sikkerhedsfirma CSIS bidrager til netsikker nu! kampagnen ved at tilbyde 200 gratis penetreringstests udført med vores egenudviklede online scanner. En sådan test skal medvirke til at afdække potentielle sårbarheder i virksomheden eller organisationens eksterne netværk. På den måde deltager CSIS praktisk i sikring af danske virksomheder mod hackere, cybervandaler eller personer, som forsøger at stjæle data fra danske virksomheder og oranisationer. Tilbuddet gælder de første 200 virksomheder og oragnisationer der tilmelder sig på vores hjemmeside www.csis.dk. Tilbuddet er gældende fra d. 10. marts 2005 og 20 dage frem. Resultatet af scanningen præsenteres i en overskuelig rapport på dansk, hvor der samtidig gives anvisninger på hvordan de fundne problemer udbedres. Værktøjet er let og brugervenligt og kan betjenes af alle.

Udover de gratis penetreringstests tilbydes borgere og private virksomheder optagelse på vores informative og gratis mailingliste, hvor vi ad hoc udsender advarsler og generelt informerer om nye tendenser.

CSIS er medlem af forskellige internationale samarbejdsgrupper med fokus på it-sikkerhed. Vi sidder bl.a. med i AVIEN (AntiVirus Information Exchange Network), EWS (Early Warning System) coordination team, APWG m.fl. og deltager derudover hyppigt i den offentlige debat omkring Internet relaterede trusler.

Relevant information

http://www.csis.dk


Pressekontakt


Firma

CSIS Security Group A/S
Vestergade 2 A, 3.
1456 København K, Danmark

  88136030
  88136030

https://www.csis.dk

Modtag nyheder fra CSIS Security Group A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire