02/02-07
-
Pressemeddelelse
Finansrådet indgår antiphishing-aftale med CSIS
Ny samarbejdsaftale skal dæmme op for det stigende trusselsbillede mod danske netbank-kunder.
Finansrådet har indgået en rammeaftale med det danske IT-sikkerhedsfirma CSIS Security Group om levering af antiphishing services.
Rammeaftalen med CSIS Security Group er et strategisk skridt for bedre at kunne beskytte danske netbank-kunder samt begrænse og forebygge tab som følge af avanceret phishing. Et område, som har oplevet en stærkt stigende opmærksomhed fra udenlandske bander af IT-kriminelle.
- Finansrådet ser aftalen som et godt supplement til de tiltag, som de danske banker løbende iværksætter for at forbedre sikkerheden i netbankerne, siger kontorchef i Finansrådet Birgitte Mikkelsen.
- Med denne aftale får Finansrådet bistand fra eksperter i anti-phishing til løbende at monitorere og analysere trusselbilledet samt hurtigt og effektivt at iværksætte nedtagning af fjendtlige servere, som danske netbank-brugere lokkes til besøge - med risiko for, at der fx installeres bagdøre på PC´en.
Endvidere vil CSIS bidrage med at holde Finansrådet og pengeinstitutternes datacentraler opdateret omkring udviklingen indenfor den del af IT-kriminaliteten, der fremadrettet kan true de danske netbanker. Således bliver sektoren kontinuerligt opdateret med den nyeste viden på området.
- IT-kriminalitet vil blive et stigende problem i de kommende år. CSIS har i en årrække forsket intensivt i IT-kriminalitet med særligt fokus på phishing. Vi samarbejder allerede i lukkede netværk med verdens førende sikkerhedsproducenter, udvalgte Internet-udbydere samt politi og myndigheder, forklarer Peter Kruse, IT-sikkerhedsspecialist i CSIS.
CSIS Anti-Phising service er en tjeneste rettet mod danske banker og sparekasser. Tjenesten dækker bredt under betegnelsen "Phishing", men vil også omfatte andre avancerede former for an-greb, der kan være en trussel mod netbankerne.
Kontakt:
Kontorchef Birgitte Mikkelsen
Finansrådet, 33 70 10 89
Chefanalytikker Peter Kruse
CSIS, 28 49 05 32
###
CSIS Security Group blev grundlagt i 1999 af eksperter inden for IT-sikkerhed og netværk med en vision om at udvikle den optimale sik-kerhedsløsning. Virksomhedens fokus og dedikation af ressourcer er alene baseret på uvildig rådgivning og monitorering af IT-sikkerhedsrisici. CSIS´ eksklusive adgang til højt anerkendte lukke-de IT-sikkerhedsfora betyder, at CSIS altid er på forkant med know-how inden for IT-sikkerhed. For yderligere information besøg www.csis.dk
Relevant information
http://www.csis.dk
Firma
CSIS Security Group A/S
Vestergade 2 A, 3.
1456 København K,
Danmark
88136030
88136030
https://www.csis.dk