Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/02-08   -   Pressemeddelelse

CSIS indgår antiphishing-aftale med Monster Worldwide

Monster Worldwide, verdens førende online-karrierenetværk som er repræsenteret i mere end 20 lande, har indgået en antiphishing-aftale med det danske it-sikkerhedsfirma CSIS Security Group. I første omgang skal CSIS levere antiphishing-services til erhvervssegmentet hos Monster.com. Aftalen er tegnet for en periode på et år.

Aftalen med Monster.com viser, at CSIS antiphishing-services også kan leveres til store internationale online-virksomheder, som ønsker at beskytte både deres brand og kunders data mod målrettede phishing-angreb. CSIS antiphishing-services vil bl.a. via det egenudviklede værktøj "MASH" (Malware Analysis System Handler) aktivt opsamle kompromitterede kundedata og videregive disse oplysninger til Monster.com med henblik på at undgå misbrug; herunder uautoriserede logins til Monster.com online-services.

Monster Worldwide er en stor international spiller. Denne aftale viser, at seriøse udbydere af online-services kan anvende CSIS antiphishing-services til bl.a. at beskytte deres varemærke, omdømme samt kundernes og brugernes integritet.

"Det er indlysende, at denne aftale giver os en blåstempling på det internationale antiphishing-marked, hvor vi på det seneste har erobret nogle vigtige markedsandele", udtaler Peter Kruse fra CSIS Security Group.

Monster.com, med hovedkvarter i Maynard og Indianapolis, USA, er flagskibet for Monster Worldwides (NASDAQ: "MNST") Interactive Division. Monster.com blev oprettet i januar 1999 som et resultat af en fusion mellem The Monster Board®, (www.monster.com) og Online Career Centre (www.occ.com), som startede i henholdsvis 1994 og 1993.

CSIS er et dansk ejet it-sikkerhedsfirma. Firmaet beskæftiger 25 medarbejdere med hovedkontor i København og en afdeling i Skanderborg. CSIS Security Group leverer ydelser til et bredt udsnit af dansk erhvervsliv - fra mindre virksomheder til store internationale koncerner. Herudover løses centrale opgaver for staten, regionerne, kommunerne, fonde og offentlige institutioner.

Relevant information

http://www.csis.dk


Pressekontakt


Firma

CSIS Security Group A/S
Vestergade 2 A, 3.
1456 København K, Danmark

  88136030
  88136030

https://www.csis.dk

Modtag nyheder fra CSIS Security Group A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire