02/10-08
-
Pressemeddelelse
CSIS med fokus på forebyggelse i årets Netsikker Nu! kampagne
I næste uge (uge 41) går det løs. Der skal atter stilles skarpt på it-sikkerhed i Danmark. Der er, efter vores opfattelse, en stor awareness opgave som skal løftes og vi sætter i den forbindelse, med en stribe artikler som publiceres på vores webside, særligt fokus på forebyggelse.
Årets Netsikker nu! kampagne har særligt fokus på følgende temaer:
* Beskyttelse af dit privatliv
* Opdatering af din pc
* Misbrug og mistillid på nettet
"Kampagnens fokusområder er blandt andet valgt på baggrund af en hastig stigning i brugen af online netværkstjenester og en stadig stigende tendens til at dele ud af personfølsomme data på nettet.
Derfor er der behov for oplysning om, at det er af stor vigtighed at være opmærksom på, hvor og hvornår man registrerer sig på nettet", lyder det i den officielle beskrivelse af formålet med Netsikker nu! kampagnen 2008, sakset fra IT- og telestyrelsens webside.
CSIS indgår, også i år, i Netsikker nu. Det sker bl.a. i tæt samarbejde med bl.a. Finansrådet og TDC.
Vi ønsker at medvirke til at sikre, at PC´ere ikke inficeres med skadelig kode. Det vil vi opnå med øget awareness på de trusler der findes derud og som vi mener at almindelige brugere og virksomheder bør have fokus på. Vi tilgår udfordringen med vægt på forebyggelse, istedet for at forsøge at helbrede en ofte meget kompleks skadelig kode efter at den er landet på systemet og sandsynligvis muteret.
Vi indgår i denne forbindelse også i et ekspertpanel, hvor almindelige Internet brugere kan stille spørgsmål om it-sikkerhed. Det foregår på den til formålet oprettede webside "opdaterdinpc.dk".
Desuden samarbejder CSIS med Dansk Metal, hvor vi i et tæt samarbejde vil afholde ialt fire oplæg om trusler på nettet anno 2008. Vi stopper bl.a. op i Ålborg, Viborg, Sønderborg og København. Programmet for vores oplæg, som der for øvrigt er gratis adgang til, kan findes på adressen: www.it2u.dk/sw21445.asp
Genelle oplysninger om årets Netsikker nu! kampagne findes herunder:
www.it-borger.dk/sikkerhed/netsikker-nu
Om CSIS
CSIS er et dansk ejet it-sikkerhedsselskab. CSIS Security Group leverer ydelser til et bredt udsnit af dansk erhvervsliv - fra mindre virksomheder til store internationale koncerner. Vi løser herudover vigtige opgaver for kommuner, regioner, fonde og offentlige institutioner.
Relevant information
http://www.csis.dk
Firma
CSIS Security Group A/S
Vestergade 2 A, 3.
1456 København K,
Danmark
88136030
88136030
https://www.csis.dk