Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/05-13   -   Pressemeddelelse

Så er der hjælp til stalkingudsatte

Inden for de seneste fem år er der sket næsten en fordobling i antal stalkede personer i Danmark. I alt har knap 10% af alle danskere oplevet at være blevet systematisk og vedvarende forfulgt og chikaneret (jf. rapport af Justitsministeriet februar 2013). En af de anvendte stalkingmetoder er overvågning via den udsattes computer. Dansk Anti-Stalking Forening blæser nu til kamp mod den tendens, og har derfor indgået samarbejde med it-sikkerhedsspecialisterne i CSIS Security Group A/S.

Stalking kan ramme enhver, og især ses det blandt hyppige brugere af medier og digitale apparater. Ved et målrettet angreb mod en computer, kan en stalker få adgang til den udsattes personlige oplysninger såsom e-mails, facebook, linked-in, billeder, webcam og mikrofon. Mange af de vira der findes i dag har alle disse overvågningsmuligheder, men der kan også være tale om udnyttelse af helt almindelige administrationsprogrammer, de såkaldte RATs, som er legitime programmer, der anvendes af mange virksomheder til kundesupport.

"Desværre har politiet meget begrænsede ressourcer, når en borger henvender sig med en mistanke om, at computeren overvåges. Det betyder at stalkingudsatte sjældent kan få deres mistanke bekræftet ligesom de heller ikke kan bevise eller dokumentere deres oplevelser. Dette giver lang behandlingstid på sagerne, hvilket kan få store psykiske og sociale omkostninger for en person, der er udsat for en stalker." udtaler Lise Linn Larsen, Formand for Dansk Anti-Stalking Forening.

Stalkingudsatte har nu mulighed for selv at tjekke, om computeren nu også er så privat som den gerne skulle være - og samtidig sikre den fremadrettet mod uønsket overvågningssoftware. Det sker i en ny kombination af CSIS' egenudviklede software; sikkerhedsprogrammet Heimdal, som anvendes privat i 70 lande verden over, og scanningsværktøjet Computer Incident Response Kit (CIRK). CIRK anvendes i dag til bankkunder verden over, der har fået inficeret deres computer. Programmet finder således både illegale og legale programmer, der kan have kompromitteret en computer. De scanningsværktøjer, der kan downloades gratis på nettet, detekterer ikke denne type software.

"Vi ved, at politiet er travlt optaget med denne type sager, da vi ofte selv får henvendelser fra borgere, der er nervøse for sikkerheden på deres computer. Nu har de mulighed for selv at gøre noget - uden at skulle betale dyre domme for det hos en it-specialist. Det letter samtidig arbejdet for politiet, og speeder processen op, da de får leveret alle de nødvendige data med det samme." udtaler Jan Kaastrup, Teknisk Direktør i CSIS.

Heimdal Pro kan hentes her: https://www.heimdalagent.com/da/antistalk
Herefter udleveres CIRK ved henvendelse til CSIS support på support@csis.dk

Yderligere info fås ved henvendelse til:

Lise Linn Larsen
Dansk Anti-Stalking Forening
post@anti-stalking.dk / +45 21 95 40 04
www.anti-stalking.dk

Relevant information

http://www.csis.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

CSIS Security Group A/S
Vestergade 2 A, 3.
1456 København K, Danmark

  88136030
  88136030

https://www.csis.dk

Modtag nyheder fra CSIS Security Group A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater