21/11-14
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Europol og CSIS formaliserer samarbejde
            
              Det danske IT-sikkerhedsfirma CSIS har indgået en aftale med Europol EC3. Målet er, i fællesskab, at bekæmpe den voksende it-kriminalitet.
        
            I et målrettet og europæisk samarbejde har Europol og CSIS underskrevet en strategisk samarbejdsaftale som i fremtiden skal øge indsatsen mod organiseret online kriminalitet. 
Det styrkede og formaliserede samarbejde har bl.a. til formål at udveksle tekniske data som konkret skal føre til efterforskning og anholdelse af it-kriminelle. 
Aftalen, som netop er indgået mellem Europol og CSIS, er et resultat af en øget opmærksomhed mod den voksende it-kriminalitet. 
Med vores viden, som CSIS i den daglige efterforskning af bl.a. BOTnets, målrettede angreb og netbank tyve, kommer i besiddelse af, kan vores data nu deles med EC3 med henblik på international efterforskning.
Det er vores mål løbende at fodre vores samarbejdspartner, EC3 med oplysninger som kan være relevante for en politi efterforskning, forklarer Peter Kruse som er stifter og daglig leder af CSIS' særlige eCrime Unit. Han fortsætter: "vi må erkende at efterforskning af it-kriminalitet er højt på agendaen i mange lande, men at det samtidig også er en tung og teknisk besværlig opgave at løfte. Løsningen er imidlertid at styrke informationsdelingen og samarbejdet mellem private og specialiserede sikkerhedsfirmaer som vores og internationalt politi. Den nye samarbejdsaftale er afgjort et skridt i den rigtige retning".
EC3 blev etableret sidste år som en indsats mod cyber-kriminalitet, bekæmpelse af pædofilt materiale samt til beskyttelse af kritisk infrastruktur i EU. 
Det er vores opfattelse at EC3's berettigelse, som omdrejningspunkt i efterforskning af it-kriminalitet, allerede har båret frugt med flere vellykkede operationer og anholdelser. Den tendens ser vi gerne fortsætter, forklarer Peter Kruse og uddyber "når virksomheder og brugere i Danmark udsættes for it-kriminalitet, så peger sporene typisk ud af landet, hvorfor netop et formaliseret samarbejde med Europol giver god mening".
      
      
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Peter Kruse
                              Partner og it-sikkerhedsekspert
                                              88136030
                                              28490532
                          
                   
      
      
        
        Firma
        
        CSIS Security Group A/S
        Vestergade 2 A, 3.
        1456 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  88136030
                          
  88136030
        
                  
          
https://www.csis.dk