Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/02-04   -   Pressemeddelelse

Carlsberg overtager distributionen af Cult

Cult Scandinavia ApS og Carlsberg A/S har indgået et strategisk samarbejde om distributionen af Cult Energy Activator og Cult Diet til kunder på det danske marked.

Cult Scandinavia, der ejer rettighederne til energidrikken Cult Energy Activator, der er kendt for et ungt frækt image sprængfyldt med energi. Cult er med sine kun knap 6 år på markedet en meget ung spiller i den danske læskedrikverden...

Cult Energy Activator er markedsleder inden for kulsyreholdige energidrikke, og har opnået samhandelsaftaler med alle store tank-, kiosk- og supermarkedskæder i Danmark.

De sidste 4 år har distributionen af Cult Energy Activator været udført af Bryggerigruppen, der stopper når Carlsberg overtager distributionen 1. marts 2004.

Distributionsaftalen gælder ikke Cult Shaker, der er et RTD produkt, baseret på Cult med 5,4 % alkohol.

Cult Diet - NO fat, NO sugar, LOW calorie!

Samtidig med udvidelsen af distributionen lanceres en sukkerfri variant, Cult Diet, for at følge tidens trend og imødekomme den stigende del af befolkningen, der efterspørger produkter med et lavt indhold af kulhydrater.

Cult Diet lanceres på et tidspunkt hvor der tales meget om fedme epidemi som samfundets fjende nr. 1 og hvor over 2 % af den danske befolkning lider af sukkersyge. I USA er 30 mio. mennesker på den kulhydratfrie Atkins kur og i England overgår salget af light Cola nu de originale varianter.

Cult Diet, der er Danmarks eneste sukkerfri energidrik uden fed og med kun 6 kalorier lanceres i første omgang i fitness centre samt i kiosker, tankstationer og på caféer og diskoteker. I disse miljøer findes de fleste forbrugere, der er ekstra beviste om hvad de putter i munden.

Da Cult ikke har et multimillion budget til markedsføring satses der på at føre en mere undergrunds og personlig markedsføring for at blive set og hørt med den nye Cult Diet.

Relevant information

http://www.cult.dk


Pressekontakt


Firma

Cult Scandinavia ApS
Badstuegade 5 - 7
8000 Aarhus C, Danmark

  70 20 73 71
  70 20 73 71

http://www.cult.dk

Modtag nyheder fra Cult Scandinavia ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire