01/11-05
-
Pressemeddelelse
Nye tider i CD og DVD branchen
2005 blev året hvor tyske Lidl blæste til angreb på avancerne i dansk detailhandel. Nu kommer det samme til at ske på markedet for masseproduktion af CD-ROM og DVDer. Den direkte årsag er et nyt samarbejde mellem den danske IT-importør DigiDisk APS og det tyske firma CDA, som er en af Europas førende producenter af optiske medier.
"CDA er en af de største og mest erfarne producenter i EU" siger direktør Henrik Holst fra Århus-firmaet DigiDisk "De har i årevis været mange software-, film- og musikdistributørers foretrukne leverandører. Med den nye samarbejdsaftale går vi som CDA's of-ficielle repræsentant i Danmark aggressivt efter det danske mar-ked, som længe har været præget af uigennemsigtighed, mang-lende loyalitet og utilfredse kunder."
Henrik Holst glæder sig over aftalen og forventer at DigiDisk - i samarbejde med en række partnere - i løbet af de kommende år kan slå bunden ud af markedet for masseproduktion af CD-ROM/AUDIO og DVD, ligesom DigiDisk allerede har gjort det inden for blanke, brændbare medier. Siden DigiDisk startede for kun 3 år siden er de blevet kendt for at sælge kvalitetsmedier til markedets fladeste priser og for deres høje serviceniveau. En enkel og effektiv opskrift, som i dag har skabt en årlig omsætning på 25 mill. kr.
"Mange af vores professionelle kunder har givet udtryk for, at de oplever høje priser, arrogant kundeservice og svigtende levering fra de få store danske producenter på området. Desuden har flere producenter bevæget sig ind på nye forretningsområder som fx grafisk arbejde, opsætning, mastering og authoring af CDer og DVDer. Disse opgaver har tidligere været deres kunders kerne-områder. Derfor forstår vi godt den modvilje som mange produk-tionsselskaber har mod at "lukke ræven ind i hønsegården"" for-klarer Henrik Holst.
I DigiDisks nye dansk-tyske samarbejde vil de udelukkende fo-kusere på kerneområdet: replikering. Det betyder, at de lader deres partnere/kunder gøre den del af arbejdet, som de er bedst til. Når de er færdige med en produktion afleverer de den til DigiDisk/CDA som analyserer og tester masteren, inden den produceres i det aftalte antal på Europas mest moderne produktionsanlæg for CDer og DVDer.
"Vi er naturligvis meget glade for det skulderklap, som det er at få de eksklusive rettigheder til det danske marked af en så attraktiv producent" siger Henrik Holst. "Jeg er overbevist om, at der ligger et kæmpe potentiale i dette nye forretningsområde, som er nært beslægtet med vores tidligere aktiviteter."
Så med et fortsat fokus på parametre som pris, kvalitet, leve-ringssikkerhed og service, kan det kun gå én vej for samarbejdet mellem tyske CDA og den Århusianske vækstvirksomhed. "Vi hå-ber, at det nye udspil kan fungere som et frisk pust, der kan være med til at lufte ud i en oligopolpræget dansk branche." slutter Hen-rik Holst.
DigiDisk-baggrund
- DigiDisk ApS har de sidste tre år solgt blanke brændbare CD-R og DVD-R medier fra bl.a. VERBATIM og PRINCO.
- Siden starten har virksomheden bevist evnen til at markedsføre nye mærker på det danske marked.
- Selvom DigiDisk arbejder i en moderne branche, bekender de sig åbent til gode gamle forretningsdyder som kundepleje, ærlighed og leveringssikkerhed. Det bliver bemærket i en del af IT-branchen, som ellers er præget af aftalebrud, høje avancer, leve-ringssvigt, konkurser og andre ubehageligheder.
- Resultatet er, at DigiDisk i dag har opbygget en stor og loyal kundeskare, som sidste år skabte en omsætning i firmaet på mere end 25 mill. kr.
- DigiDisk ApS blev etableret i efteråret 2002 af cand. oecon. Henrik Holst. I sin hidtidige karriere har han bl.a. arbejdet for: Dansk Supermarked, Danfoss, PLS Rambøll Management og Mærsk Data/LEC. Derfor kender han også den direkte sammenhæng mellem godt købmandskab og kundeloyalitet.
CDA-baggrund
- CDA Datenträger Albrechts GmbH blev stiftet i 1994. Med en årlig omsætning på mere end 500 mill. kr er CDA en af Europas største producenter af optiske medier (CD´er og DVD´er).
- CDA er en innovativ virksomhed, som har stået bag mange vigti-ge produktnyheder, fx den revolutionerende "Scratch protection" belægning til DVDer.
- De har Europas bedste laboratoriefaciliteter til produktion af de glasmastere, der fungerer som "støbeform" i forbindelse med masseproduktion af CDer og DVDer. Derfor leverer de i stort omfang også glas mastere til andre store fabrikker.
- CDA´s moderne, certificerede faciliteter har den højeste standard indenfor støvfri produktion og automatisk datacheck.
- Deres super-moderne produktionsanlæg kan "spytte" omkring 500.000 skiver ud i døgnet.
Relevant information
http://www.digidisk.dk