Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/02-06   -   Pressemeddelelse

Dansk Melodi Grand Prix 2006: Den gode smag vandt!

Det var den gode smag, der løb med sejren ved after-partyet efter årets Danske Melodi Grand Prix i Ålborg. Efter en veludført indsats var alle grand prixets deltagere og VIPer inviteret til en storslået buffet i Aalborg Kongres & Kultur Center. Buffeten var en overflod af nordjyske specialiteter, som fx limfjordsøsters, lufttørrede Skagen-skinker og saltbagte vildmosekartofler.

Ved selve Grand Prixet var Sidsel naturligvis den eneste vinder, men ved den efterfølgende buffet, var der mange sikre hits. Ernst Trillingsgaard fra Aalborg Kongres & Kultur Center som overtog værtsrollen efter Mads Vangsø og Adam Duvå Hall havde også sine favoritter. "Jeg er meget tiltrukket af jomfruhummerne fra Læsø og de gode rådyrsprodukter. Men også øllet fra Fur Bryghus er en meget velsmagende oplevelse. Hvis maden skal have grand prix karakterer, er der ikke noget, som kommer under 10 og flere ting fortjener et 12-tal" fastslog han. "Jeg håber, at gæsterne vil bemærke at det er Nordjyske produkter... Vi gør i hvert fald, hvad vi kan, for at fortælle det. Om de køber produkterne bagefter, ved man jo aldrig. Vi skal alle sammen lære, at kvalitet koster penge. Når folk vil betale masser af penge for fx tøj og sko, må de lære, at god og sund mad også koster. Jeg tror sagtens, at det kan lade sig gøre, hvis man laver en rigtig strategi for det. Det der mangler er en god markedsføring, som fortæller om kvaliteten i vores lokale fødevarer." sluttede Ernst Trillingsgaard.

En af aftenens gæster var Frank Panduro, som har gjort Horsens verdenskendt i Danmark som kulturby. Hans kommentar til maden lød sådan her "Nu kommer jeg jo fra Horsens, og der har vi ikke andet end et kæmpe svineslagteri, så jeg synes, at det er meget varieret heroppe. Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg rigtig godt misundelig over, at det ikke er mig, der har fundet på det her... Det er en rigtig, rigtig god idé. Da vi var værter ved sidste års grand prix, kunne vi ikke finde på andet end at hælde noget sprut på folk. Jeg synes, at det her er fantastisk... Jeg får faktisk gåsehud af det. Jeg bliver i rigtig godt humør af det her. Man kan se, at der er kræset om hver eneste ting. Det er meget mere end bare bespisning af en masse mennesker".

Grand Prix veteranen Dario Campeotto var sikker i sin bedømmelse "De marinerede Limfjordsøsters er helt fantastiske. De smager himmelsk. Det er en vinder. Og nummer 2 må være det røgede vildsvineinderlår. Det er det smukkeste, fineste kød. Det er helt på højde med den bedste italienske Prosciutto. Jeg behøver overhovedet ikke at tage til Italien fremover..." For Dario var det langt fra første gang, han mødte den Nordjyske mad. "Jeg har fået øjnene op for, at der er mange folk i Nordjylland, som har den rette mentalitet, og som ønsker at lave kvalitet. Vi køber både Læsø salten og smørret fra Aabybro Mejeri hjemme i København, ligesom pølserne fra Slagter Munck i Skagen. Desuden abonnerer vi på fiskekassen fra Skagen food. Så hver onsdag glæder vi os til at åbne og se de friske fisk - så får vi lige et pift fra Nordjylland, der siger "Godaw do, så er der fisk".

En af hovedkræfterne i samarbejdet mellem de mange nordjyske fødevareproducenter, Bente Albeck-Madsen fra "Smagen af Nordjylland" var også meget tilfreds med arrangementet. Hun var glad for at kunne omsætte de mange visioner og tanker, der har været i projektet, til en konkret spiselig oplevelse for de mange grand prix-deltagere. "Det er dejligt at kunne præsentere det, det hele handler om, nemlig smagen af de mange nordjyske specialiteter."

Pressebilleder kan downloades på http://www.smagen.dk

Relevant information

http://www.smagen.dk


Pressekontakt


Firma

Easy Writer
Randersvej 115
8200 Århus N, Danmark

  8617 3000
  8617 3000

http://www.digidisk.dk

Modtag nyheder fra Easy Writer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater