Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/03-06   -   Pressemeddelelse

Personlighed i garderoben

Forårets og sommerens mode er ikke opdelt i hverdag og fest. Trenden er at kombinere tøjet frit fra garderoben. Det handler om at udtrykke den personlige stil og skabe et individuelt udtryk. Den moderne kvinde vil have tøj, der ser godt ud, og som hun har det godt med. Derfor vælger hun det, hun bedst kan lide fra de forskellige hylder og sætter det sammen på sin egen måde.

Individualitet og ønsket om at udtrykke sig via tøjet er en tendens i tiden. Kravet til modetøj er derfor, at det skal være fleksibelt, og at man skal kunne mikse det efter sin egen smag. Der skal være mange anvendelses- og kombinationsmuligheder, så man enten kan 'dresse' op eller ned.

"Det er legalt at træde frem og vise sig, som den man er," siger Trine Steinlein, designer ved modevirksomheden Green House i Ikast. "Det er vigtigt at kunne udtrykke sin personlighed i tøjet.

Derfor bruger vores kunder accessories som tasker, tørklæder og smykker til at give tøjet et individuelt præg, og der er ingen faste regler." Green House har netop lanceret sin forårs- og sommerkollektion, som henter inspiration fra mange forskellige stile og miljøer.

"I kataloget har vi valgt at præsentere kollektionen i de fire temaer, vi selv har arbejdet med i designet," forklarer Trine Steinlein. De fire temaer udtrykker tendenser i moden. Kollektionen henter inspiration både fra europæiske storbyer som Milano, Paris og London, og fra fjernere himmelstrøg som Indien. De fire temaer gør det lettere at overskue kollektionen og finde de elementer, som passer til den enkeltes stil.

Kollektionen udtrykker varme, sol og farver, kombineret med skandinavisk stil og kølighed. Derfor tog Green House til eksotiske Brasilien for at finde flotte locations til at præsentere de nye kollektioner. De fire temaer er: CitySafari, ActiveSummer, RomanticSoul og BlueSky. Den gennemgående stil er feminin med inspiration fra naturen. Mønstrene er med blomster, blade og bløde former.

Farverne er jordfarver, kaki, sand, nøddebrun mikset med stærke farver som turkis, græsgrøn, orange og rødt. Med hensyn til materialer kombinerer designerne det lette, som silke og viskose, med kraftigere materialer som denim, twill og strik. Tøjet lægger op til, at man tilfører sit personlige præg og sætter tøjet sammen på sin egen måde.

"En kjole kan bruges over et par jeans i foråret og alene om sommeren," forklarer Trine Steinlein, "i kataloget afslutter vi hvert tema med siderne Match & Mix, som giver eksempler på, hvordan tøjet kan mikses og styles med smykker, sko, bælter og tasker."
Smykker er et vigtigt krydderi til garderoben, derfor lancerer Green House smykkemærket MagicMoon.

Smykkerne er designet som et supplement til tøjet, så det skaber et fælles udtryk. Naturtemaet går igen i smykkerne, der er skabt af materialer som glas, træ, kvarts, onyks og perlemor. Der er lagt vægt på kvalitet i design og fabrikation, hvilket er noget kunderne efterspørger. "Vi bruger udelukkende kvalitetsmaterialer, så smykkerne lever op til den høje standard i tøjet" siger Trine Weber, smykkeansvarlig ved Green House.

Relevant information

http://www.green-house.dk/press


Pressekontakt


Firma

Easy Writer
Randersvej 115
8200 Århus N, Danmark

  8617 3000
  8617 3000

http://www.digidisk.dk

Modtag nyheder fra Easy Writer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater