04/09-06
-
Pressemeddelelse
To varme nyheder
De rekordhøje oliepriser har sat ekstra fart i udviklingen af alternative løsninger til boligopvarmning. Et af de områder, som er i voldsom vækst over det meste af Europa, er automatiske pilleovne. En af grundene til denne popularitet er, at en moderne pilleovne både er en meget miljørigtig, betjeningsvenlig og energieffektiv varmekilde.
"På grund af den høje udnyttelsesgrad, som ligger helt oppe på 90%, bruger en god pilleovn kun ca. 200 g. træpiller til at udvikle varme svarende til 1 Kw," fortæller Gorm Hyltoft fra firmaet Titan Heating i Hobro. "Da 200 g. træpiller kun koster ca. 30 øre, er det ikke svært at få øje på besparelsen, når man sammenligner med elværkernes priser på omkring kr. 1,75 pr. Kw/t." Det betyder, at investeringen i en pilleovn er tjent hjem på få år, hvis man bor i et hus med el-varme eller oliefyr.
De seneste skud på stammen inden for området er modellerne Molly og Sissi fra Titan Heating. De to velskabte "søstre", som er ca. lige store, er kendetegnet ved et eksklusivt materialevalg med en blanding mellem pladejern, støbejern og indfarvede keramiske plader. Resultatet er to holdbare og smukke pilleovne med en meget høj finish.
Begge de to ovne kan fås i en luft- og en vandmodel. "Hvis du vælger en model med vandtank, kan pilleovnen både klare opvarmningen af rummet, hvor den er placeret og produktionen af varmt vand til husets radiatorer og vandhaner." forklarer Gorm Hyltoft.
"Med luftmodellerne kan du koble ovnen sammen med et system af isolerede rør. På den måde bliver ovnen hjertet i et effektivt varmeflytnings- og ventilationssystem, som både sikre dig en billig og behagelig opvarmning af din hele din bolig." Typisk bliver rørene ført skjult på loftet. Derfor er denne løsning specielt velegnet til et-plans huse. Da de to luftmodeller kan flytte op til 270m3 varm luft i timen, kan de dække behovet i selv store huse.
Selve betjeningen er en anden vigtig fordel ved Molly og Sissi. Træpillerne hældes blot ned i den store depottank, som føder ovnen automatisk efter behov. Det betyder, at du slipper for besværet med optænding og håndtering af brænde.
Tænd og sluk foregår blot ved et tryk på en knap. Desuden har ovnene 6 programmer og en indbygget timerfunktion, så du fx kan vågne op til et varmt hus hver morgen. Og det hele styres via et lille LCD display. Begge ovne har en max ydelse på 11kW, og kan reguleres helt ned til 2,5 kW. Det betyder, at de kan dække varmebehovet i de fleste boliger året rundt.
Titan Heating importerer og markedsfører nogle af markedets mest innovative og driftsikre systemer til alternativ opvarmning. Bl.a. stokerfyr, brændeovne og pilleovne med eller uden vand- eller luftbaseret varmeflytning. Ovnene Molly Og Sissi produceres af den italienske producent Palazzetti, som er en af verdens førende virksomheder inden for området.
Læs mere på www.titanheating.dk eller på www.palazzetti.it.
Relevant information
http://www.titanheating.dk