Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/01-07   -   Pressemeddelelse

Unikt, historisk hotel i Tyskland på danske hænder

Hotelkongen køber nyt bevaringsværdigt hotel.

Få måneder efter opkøbet af det kendte østrigske hotel Grand Hotel Sauerhof ved Wien, har den Dansk/Egyptiske Hotelkonge Enan Galaly, gennem sin Helnan International Hotels koncern opkøbt en af Tysklands Landmark, Panorama hotel Grand Hotel Sonnenbichl i Garmisch Partenkirchen.

Det historiske hotel blev opført i det 18. århundrede med en unik placering med panoramaudsigt ud over de ca. 3000 meter høje alper. Koncernchef Enan Galaly udtrykker; "Med købet af dette hotel, træder vi nu også ind på det tyske marked og med en af Tysklands bedste beliggenheder. Hotellet er sidste skud på stammen og det 3 markante Grand Hotel, som hotelkæden Helnan International Hotels ejer og driver. De andre er Grand Hotel Saltsjöbaden, Stockholm og Grand Hotel Sauerhof, Baden, Wien. Jeg samler på historiske og markante hoteller, og i øjeblikket med opkøbet af nye hoteller holder det mig og mine medarbejdere i gang hele tiden".

Grand Hotel Sonnenbichl, er netop udvalgt som værtshotel af VM i Vintersportslegene i 2011.

Garmisch Partenkirchen er udover den årlig tilbagevendende begivenhed med Skihop 1. nytårsdag også kendt for dets fantastiske store skisportsområde og som en stor turistdestination.
Komponisten Richard Strauss havde sommerhus og levede en stor del af sit liv her, og bjergene omkring byen dannede inspiration til skabelsen af den kendte alpesymfoni. Den årlige klassiske sommerfestival, opkaldt efter Richard Strauss er også blevet en turistattraktion.

Profiltekst
Helnan International Hotels blev grundlagt i Danmark i 1982 af Enan Galaly. Enan Galaly startede som opvasker i Danmark, men har siden opbygget Helnan Gruppen og er blevet Ridder af Dannebrog. Helnan International Hotels har hovedsæde på Hotel Marselis i Århus. Virksomhedens forretningsfokus ligger inden for opkøb, udvikling og drift af primært 4- og 5-stjernede internationale hoteller med perfekt beliggenhed og unik atmosfære.

I Danmark ejer kæden Helnan Phønix i Aalborg, Helnan Marina i Grenå og Helnan Marselis i Århus, og i Sverige det smukke gamle Grand Hotel Saltsjöbaden lige uden for Stockholm. Kæden har lige overtaget det historiske bevaringsværdige Grand Hotel Sauerhof i Wien, Østrig.

De egyptiske aktiviteter omfatter hoteller i Alexandria, Sharm El Sheikh, Port Said og Fayoum. Endelig ejer og driver Helnan også hotellet Chellah i Marokkos hovedstad Rabat.

Besøg hotellets hjemmeside på www.sonnenbichl.de eller www.garmischpartenkirchen.de

Læs mere om kæden og dens aktiviteter på www.helnan.com eller www.enangalaly.com

Billede: Koncernchef Enan Galaly foran det nye hotel Grand Hotel Sonnenbichl

Relevant information

http://www.helnan.com


Pressekontakt


Firma

Easy Writer
Randersvej 115
8200 Århus N, Danmark

  8617 3000
  8617 3000

http://www.digidisk.dk

Modtag nyheder fra Easy Writer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater