Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/10-09   -   Pressemeddelelse

Fusion skaber stort specialiseret rejsebureau i Danmark

De to rejsebureauer Jysk Rejsebureau og KILROY Denmark har indgået en aftale om fusion pr. 1. januar 2010. Jysk Rejsebureau og KILROY bevares som selvstændige brands.

Med en årlig omsætning på godt 350 mio. kr. er der skabt en solid platform for at fremtidssikre og udbygge de to rejsebureauers nuværende position som Danmarks førende aktører på markedet for skræddersyede rejser til oversøiske destinationer. Samarbejdet indebærer blandt andet forbedrede indkøbsvilkår og effektiv udvikling af it-systemer.

Forud for fusionen udskilles de aktiviteter Jysk Rejsebureau ejer i udlandet i et selvstændigt selskab. Disse aktiviteter vil fortsat være ejet af Mogens og Birgitte Jacobsen, Århus, som indtil nu har været eneejere af Jysk Rejsebureau.

KILROY Denmark er en del af KILROY-koncernen. I tillæg til det fusionerede selskab, ejer KILROY ligeledes KILROY group travel og TEAM BENNS samt rejsebureauer i de nordiske lande og i Holland.

Den fusionerede virksomhed, der således ejer de to brands Jysk Rejsebureau og KILROY, får navnet Horizons A/S.

Som administrerende direktør for Horizons A/S er ansat Ole Ærthøj, som kommer fra et tilsvarende job i Jysk Rejsebureau.

Kontakt
For yderligere information kontakt venligst:
- KILROY International A/S: Koncernchef Claus H. Hejlesen, mobil 2148 8775, eller
- Jysk Rejsebureau ApS: Administrerende direktør Ole Ærthøj, mobil 2185 9312

Relevant information

http://www.jysk-rejsebureau.dk


Pressekontakt


Firma

Jysk Rejsebureau
Skt. Olufs Gade 2-4
8000 Århus C, Danmark

  86207717
  86207717

http://www.jysk-rejsebureau.dk/lucky_bastards.asp

Modtag nyheder fra Jysk Rejsebureau på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater