11/01-12
-
Pressemeddelelse
Bali til Beijing - på cykel
Jysk Rejsebureau har, i samarbejde med eventyreren Nicolai Bangsgaard, udviklet det nye rejseprojekt 'Bali til Beijing', som bliver den længste organiserede, danske cykelekspedition nogensin-de. Ekspeditionen består af en rute på over 10.000 kilometer fra Bali til Beijing. De 7 indlagte etaper udgør hver 7 unikke rejser. Eventyr-lystne personer med forkærlighed for at cykle kan købe sig adgang til én eller flere af etaperne. Men det gælder om at være hurtig, for der er kun 20 pladser på hver etape.
OPLEV ØSTEN FRA SADLEN
Den erfarne cykeleventyrer Nicolai Bangsgaard, som har været med til at planlægge ekspeditionen, fortæller "Man får et helt andet indtryk af landenes kultur, lokalbefolkning og natur fra cyklen." Og han ved, hvad han taler om. I bogen "˜SOLO' har han beskrevet sine egne oplevelser fra de fire år, hvor han cyklede verden rundt. Han har selv cyklet mange af etaperne og glæder sig nu til at dele oplevelserne fra sadlen med andre på den utraditionelle cykeltour. "Her handler det ikke om at cykle stærkt - vi skal opleve og mærke verden, mens vi cykler," forklarer han.
Der bliver sørget godt for de rejsende på turen. De vil bl.a. have en følge-vogn til rådighed med forsyninger, ligesom der undervejs vil være indlagte hviledage, hvor de rejsende på egen hånd eller sammen med Nicolai, kan besøge seværdigheder i området eller bare lade op til næste dags udfordringer og oplevelser.
FOR DEN EVENTYRLYSTNE CYKELINTERESSEREDE
Ekspeditionen er udviklet til mennesker som gerne vil udleve deres adventure-trang. "Rejserne er målrettet dem, som gerne vil have en anderledes rejseoplevelse - og samtidig udfordre sig selv på cykel sammen med andre", fortæller Niels Amstrup fra Jysk Rejsebureau. Etaperne varierer i sværhedsgrad og turen er ikke lavet for elitecyklister. "Men man skal dog have en god portion stædighed og en fornuftig fysisk form," fortæller Niels Amstrup. "Den gennemsnitlige distance på etaperne er omkring 70 km. pr. dag, så man skal nok træne lidt hjemmefra."
Etaperne varierer fra 23 til 27 dage og 1200 til 1800 km. Gruppestørrelsen pr. etape er max. 20 personer. Deltagerne vil om formiddagen på hver cykeldag få præsenteret dagens planlagte cykeletape. Ruterne er tilrettelagt sådan, at man mange steder kommer helt 'off the beaten track', hvor det er de smukke, skiftende landskaber, livet og lokalbefolkningerne, der er de primære seværdigheder. "Der bliver naturligvis også mulighed for at besøge de traditionelle attraktioner, som vi kommer forbi undervejs," forsikrer Nicolai Bangsgaard.
CYKELFERIE TIL EN CYKELNATION
Niels Amstrup fra Jysk Rejsebureau fortæller, at ekspeditionen møder danskernes stigende efterspørgsel efter unikke ferieoplevelser. "Dan-mark er en cykelnation og danskerne elsker at cykle. Samtidig oplever vi i stigende grad en efterspørgsel efter mere adventure-prægede ferier med unikke oplevelser. Dette kombineret med Jysk Rejsebureaus store erfaring med rejser i Østen, gør det helt naturligt for os at tilbyde dette unikke cykeleventyr".
FAKTA
BESTILLING
- PRIS: Kun 9.995,- pr. person pr. etape
- Inkluderet i prisen: Følgevogn - med plads til bl.a. baggage, reservedæk og eventuelt punkterede cykler. Dansk-sproget tourleder (Nicolai Bangsgaard). Hotelovernatning ved ankomst og hjemkomst i start og slutdestinationen.
- Ikke inkluderet i prisen: Cykel og cykeludstyr, hotelovernatninger, forplejning, flyrejse, rejseforsikring.
- Bemærk: Det er en forudsætning for at deltage i ekspeditionen, at ud- og hjemrejse med fly bestilles gennem Jysk Rejsebureau, ligesom en tegning af en Gouda Super-forsikring er en forudsætning for deltagelse.
- Gennemsnitspris for fly ca. 8.000,- (inkl. forsikring)
- Gennemsnitligt dagligt budget ca. 300 - 500,- (mad og overnatning).
- Det er allerede nu muligt at bestille én eller flere af de syv etaper, som sæl-ges efter først-til-mølle princippet.
- Læs mere om cykelekspeditionen "˜Bali til Beijing' på www.jysk-rejsebureau.dk
eller ring til Jysk Rejsebureau på 7020 1915.
- Tilmeld dig allerede nu foredrag og/eller informationsaftener om cykelekspedi-tionen på www.jysk-rejsebureau.dk/bali_beijing.asp
NICOLAI BANGSGAARD
- Nicolai Bangsgaard er uddannet antropolog, foredragsholder, autodidakt fo-tograf og eventyrer. Han har sammenlagt rejst i mere end 7 år i 70 lande. Han er passioneret fotograf, har undervejs på hans rejser arbejdet som skribent ved Metro-Xpress og har adskillige gange optrådt i TV, radio, magasiner, ugeblade og aviser i Danmark og udlandet. Han har skrevet bogen "˜SOLO' om sin rejse jorden rundt på cykel i fire år. Se uddrag fra bogen på www.nicolaibangsgaard.dk/
- Du kan også tilmelde dig Nicolai Bangsgaards foredrag på www.nicolaibangsgaard.dk/ eller telefon 2185 8790, hvor du kan høre mere om konceptet og Nicolais oplevelser på cyklen.
Relevant information
http://www.jr.dk