Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/10-12   -   Pressemeddelelse

Bali til Beijing på cykel, et cykeleventyr på 7 etaper

I morgen går startskuddet til et cykeleventyr uden sidestykke. Et eventyr der starter på Bali i Indonesien og slutter i Kinas hovedstad Beijing. Ruten runder i alt 10.000 kilometer og er opdelt på 7 etaper, der hver udgør 7 unikke rejser. Eventyrlystne personer med forkærlighed for at cykle kan komme med på én eller flere af etaperne. Men det gælder om at være hurtig, for der er kun 20 pladser på hver etape - og første etape starter allerede i morgen d. 1. november!

OPLEV ØSTEN FRA SADLEN
Den erfarne cykeleventyrer Nicolai Bangsgaard, som har været med til at planlægge ekspeditionen sammen med Jysk Rejsebureau, fortæller "Man får et helt andet indtryk af landenes kultur, lokalbefolkning og natur fra cyklen." Og han ved, hvad han taler om. I bogen "˜SOLO' har han beskrevet sine egne oplevelser fra de fire år, hvor han cyklede verden rundt. Han har selv cyklet mange af etaperne og glæder sig nu til at dele oplevelserne fra sadlen med andre på den utraditionelle cykeltur. "Her handler det ikke om at cykle stærkt - vi skal opleve og mærke verden, mens vi cykler," forklarer han. Der bliver sørget godt for de rejsende på turen. De vil bl.a. have en servicevogn til rådighed med forsyninger, ligesom der undervejs vil være indlagte hviledage, hvor de rejsende på egen hånd eller sammen med Nicolai kan besøge seværdigheder i området eller bare lade op til næste dags udfordringer og oplevelser.

FOR DEN EVENTYRLYSTNE CYKELINTERESSEREDE
"Cykeleventyret er målrettet dem, som gerne vil have en anderledes rejseoplevelse - og samtidig udfordre sig selv på cykel sammen med andre", fortæller Niels Amstrup fra Jysk Rejsebureau. Etaperne varierer i sværhedsgrad og turen er ikke lavet for elitecyklister. "Meeen man skal dog have en god portion stædighed og en fornuftig fysisk form," fortæller Niels Amstrup. "da den gennemsnitlige distance på etaperne er omkring 70 km. pr. dag, skal man nok træne lidt hjemmefra." Etaperne varierer fra 23 til 27 dage og 1200 til 1800 km. Gruppestørrelsen pr. etape er max. 20 personer. Ruterne er tilrettelagt sådan, at man mange steder kommer helt 'off the beaten track', hvor det er de smukke, skiftende landskaber, livet og lokalbefolkningerne, der er de primære seværdigheder. "Der bliver naturligvis også mulighed for at besøge de traditionelle attraktioner, som vi kommer forbi undervejs," forsikrer Nicolai Bangsgaard.

CYKELFERIE TIL EN CYKELNATION
Niels Amstrup fra Jysk Rejsebureau fortæller, at ekspeditionen møder danskernes stigende efterspørgsel efter unikke ferieoplevelser. "Danmark er en cykelnation og danskerne elsker at cykle. Samtidig oplever vi i stigende grad en efterspørgsel efter mere adventure-prægede ferier med unikke oplevelser. Dette kombineret med Jysk Rejsebureaus store erfaring med rejser i Østen gør det helt naturligt for os at tilbyde dette unikke cykeleventyr".

FAKTA
BESTILLING
· Kontakt Jysk Rejsebureau på 70 20 19 15
· PRIS: Kun 9.995,- pr. person pr. etape
· Inkluderet i prisen: Overnatning på basic guesthouses, følgevogn - med plads til bl.a. baggage, reservedæk og eventuelt punkterede cykler. Dansk-sproget tourleder (Nicolai Bangsgaard)
· Ikke inkluderet i prisen: Cykel og cykeludstyr, forplejning, flyrejse og rejseforsikring
· Bemærk: Det er en forudsætning for at deltage i ekspeditionen, at ud- og hjemrejse med fly bestilles gennem Jysk Rejsebureau, ligesom en tegning af en Gouda Super-forsikring er en forudsætning for deltagelse
· Gennemsnitspris for fly ca. 8.000,- (inkl. forsikring)
· Gennemsnitligt dagligt budget ca. 300 - 500,- (mad og overnatning)
· Læs mere om cykelekspeditionen "˜Bali til Beijing' på www.jysk-rejsebureau.dk/bali_beijing.asp eller ring til Jysk Rejsebureau på 70 20 19 15

NICOLAI BANGSGAARD
Nicolai Bangsgaard er uddannet antropolog, foredragsholder, autodidakt fotograf og eventyrer. Han har sammenlagt rejst i mere end 7 år i 70 lande. Han er passioneret fotograf, har undervejs på hans rejser arbejdet som skribent ved Metro-Xpress og har adskillige gange optrådt i TV, radio, magasiner, ugeblade og aviser i Danmark og udlandet. Han har skrevet bogen "˜SOLO' om sin rejse jorden rundt på cykel i fire år. Se mere om Nicolai og læs uddrag fra bogen 'SOLO' på www.nicolaibangsgaard.dk/

DE SYV ETAPER
Etape 1: Bali-Jakarta
(1. nov. 2012 - 23. nov. 2012)
Længde: 1500 km.
Distance per dag: 71 km.
Sværhedsgrad: Moderat til udfordrende (3 af 5)
Highlights: Mount Bromo, Yogyakarta, vulkaner, verdens fokerigeste ø Java, Bandung, Bogor.

Etape 2: Singapore-Surathani
(25. nov. 2012 - 17. dec. 2012)
Længde: 1600 km.
Distance per dag: 76 km.
Sværhedsgrad: Moderat (2 af 5)
Highlights: Singapore, Cameron Highlands, Kuala Lumpur, den kulturelle smeltedigel Georgetown, Thailands sydlige tropeøer

Etape 3: Surathani - Chiang Mai
(19. dec. 2012 - 10. jan. 2013)
Længde: 1600 km.
Distance per dag: 76 km.
Sværhedsgrad: Moderat (2 af 5)
Highlights: Koh Samui/Pha-Ngan/Tao, uturistede bagveje gennem rurale landskaber, Bangkok, Siams gamle hovedstad Ayutthaya, Sukhothai

Etape 4: Chiang Mai - Kunming
(12. jan. 2013 - 7. feb. 2013)
Længde: 1800 km.
Distance per dag: 72 km.
Sværhedsgrad: Svær (4 af 5)
Highlights: Kunming - The City of Eternal Spring, Jiuxiang-området (med vandfald, grotter, søer m.m.) Yuantong-templet, Stone Forest.

Etape 5: Kunming - Chengdu
(9. feb. 2013 - 2. marts 2013)
Længde: 1300 km.
Distance per dag: 62 km.
Sværhedsgrad: Svær (4 af 5)
Highlights: Kunming, Black Dragon Pool, Det Gyldne Tempel, Xi Shan (Vestbjergene) - templer og gammel historie, Chenggong området - de evigt blomstrende frugtplantager og blomstermarker, Emei Shan, et af Kinas 5 hellige daoistiske bjerge, Leshan, verdens største Buddha statue, Sischuan køkkenet - hot & spicy.

Etape 6: Chengdu - Xi'an
(4. marts 2013 - 26 marts 2013)
Længde: 1200 km.
Distance per dag: 57 km.
Sværhedsgrad: Svær (4 af 5)
Highlights: Giant Panda Breeding Reseach Center I Chengdu, Templet for Det himmelske lys (aktivt buddhist-tempel), Qingcheng Shan (Den blå bys bjerg), Jiuzhaigou Nature reserve, Qinling Mountains, Xi'an, Terrakotta hæren, Gåsepagoden, Chengdu, Qinling Mountains.

Etape 7: Xi'an-Beijing
(28. marts 2013 - 19. april 2013)
Længde: 1500 km.
Distance per dag: 71 km.
Sværhedsgrad: Udfordrende (4 af 5)
Highlights: Terracotta-krigerne (på UNESCO's liste over verdens kulturarv siden 1987), verdens største bymur i Xi'an, Den Gule Flod, metropolen Beijing.


Relevant information

http://www.jysk-rejsebureau.dk/bali_beijing.a


Billeder


Pressekontakt


Firma

Jysk Rejsebureau
Skt. Olufs Gade 2-4
8000 Århus C, Danmark

  86207717
  86207717

http://www.jysk-rejsebureau.dk/lucky_bastards.asp

Modtag nyheder fra Jysk Rejsebureau på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater