30/04-07
-
Pressemeddelelse
Nyt navn, nyt logo; men samme værdigrundlag
Mandag den 30. april skifter det Østjyske forsikringsselskab Gl. Skanderborg G/S navn til Midtjysk Forsikring G/S. Som forkortelsen G/S antyder er "det nye selskab" fortsat et gensidigt forsikringsselskab, hvilket vil sige, at det er 100% kundeejet.
Hverken de ca. 25 ansatte eller de mere end 8000 kunder vil opleve de store forandringer efter navneskiftet. Selvom der kommer et nyt navn og logo på facaden og på brevpapiret, er målet fortsat at bevare markedets højeste kundetilfredshed. Selvom selskabet har skiftet navn flere gange i løbet sin mere end 135 årige historie, har de altid haft samme fokus. Nemlig at tilbyde gode og ærlige forsikringsprodukter til privat- og erhvervskunder i det Midt- og Østjyske område.
"Processen med udvikling og implementering af det nye logo har kørt over det sidste halve år" fortæller selskabets direktør, Carsten Møller Pedersen. "På den måde vi fået mulighed for at give al vores kommunikation en ansigtsløftning, så vi nu fremstår som en mere vital virksomhed med en klar profil."
"Vi håber, at vores nye navn og logo kan være med til at understøtte vores image som et menneskeligt, troværdigt og professionelt forsikringsselskab" forklarer Carsten Møller Pedersen. "Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vores nye hjemmeside vil styrke vores image både blandt de eksisterende kunder og blandt de mange potentielle
kunder, som gerne vil skifte til et forsikringsselskab, som holder hvad de lover."
Hjemmesiden www.midtjyskforsikring.dk er naturligvis ikke det eneste medie, som det "nye" forsikringsselskab tager ibrug for at skabe synlighed og øget kendskab. De seneste to uger op til lanceringen af det nye navn har Midtjysk Forsikring kørt en kampagne med række korte reklamespots på TV2 Østjylland. Denne kampagne vil fortsætte frem til udgangen af maj måned.
Billedtekst: Direktør Carsten Møller Pedersen fejrer navneskiftet med en kæmpe logo-lagkage sammen med personalet på kontoret i Skanderborg.
Relevant information
http://www.midtjyskforsikring.dk