16/03-11
-
Pressemeddelelse
Oversætterhuset i kamp om titlen som Østjyllands Bedste Arbejdsplads
Den aarhusianske virksomhed Oversætterhuset, som til daglig beskæftiger sig med oversættelse og anden sproglig rådgivning, deltager i disse dage i kampen om titlen som Østjyllands Bedste Arbejdsplads. Og virksomhedens 40 ansatte, som kan mere end bare jonglere med sprog, har et stærkt fundament for at vinde.
Oversætterhuset er en virksomhed, som ikke blot sætter en ære i at levere fejlfrie oversættelser og kommunikationsløsninger. Hos virksomheden sætter man også motion, sundhed og velvære øverst på dagsordenen. Faktisk prioriterer man motion så højt, at de fleste medarbejdere ofte deltager i motionsløb, ligesom Oversætterhuset også bruger en del af markedsføringsbudgettet på sponsorater og events i stedet for på de mere traditionelle medier. Senest som hovedsponsor for Aarhusløbet, som blev afviklet søndag den 13. marts.
God form = gode løsninger
"Vi ved, hvor vigtigt det er at være i god form, når man skal levere et godt stykke arbejde" fortæller adm. direktør i Oversætterhuset Britta Aagard, som også selv trækker i løbetøjet dagligt. "Derfor har vi udover det at deltage i løb og andre sportsarrangementer også vores eget powernap- og massagerum, som medarbejderne kan benytte, hvis behovet skulle melde sig. Vores kerneværdier, kvalitet og omtanke, har de bedste betingelser, når der er sammenhæng mellem krop og ånd. På den måde får både medarbejdere og kunder det bedste udbytte af samarbejdet i sidste ende".
I virksomheden er man dog også klar over, at der skal andet og mere end massageordninger og powernaps til, for at alle medarbejdere trives på arbejdspladsen. "Vi har et virkelig godt sammenhold og alle deltager i de sociale arrangementer. Hvis ikke alle var lige opsatte på dét, tror jeg ikke, det ville være sådan en harmonisk arbejdsplads" fortæller projektleder Henriette Søgaard Vesterbak, som står bag nomineringen til prisen.
Konkurrencen om at blive Østjyllands Bedste Arbejdsplads afgøres torsdag d. 31. marts, men allerede d. 30 marts kan du afgive din stemme via sms-afstemning. Tirsdag d. 22. kan du desuden se et portræt af den energiske og motionsglade sprogvirksomhed i TV2 Østjyllands aftenudsendelse kl. 19.30.
Du kan læse mere om Oversætterhuset på www.oversætterhuset.dk eller besøge www.facebook.com/oversaetterhuset
Relevant information
http://www.oversætterhuset.dk