Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/04-09   -   Pressemeddelelse

Rejsebureauer i dyb krise

Danskerne har al mulig grund til at udvise agtpågivenhed, når de skal planlægge sommerferien. Rejsebureauernes regnskaber er blodrøde og hvert fjerde selskab mangler nu egenkapitalen.
"Den danske rejsebranche er hårdt presset i øjeblikket. Set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er flere af selskaberne i så stor krise, at vi decideret fraråder at give dem kredit," siger Business Unit Manager i Soliditet Claus Allerup om de sorte skyer, der har samlet sig over de danske rejseselskaber.

Soliditet har foretaget en opgørelse over de 442 aktie- og anpartsselskaber, der er registreret i rejsebranchen. En del af selskaberne er så nye, at der ikke foreligger regnskaber endnu. For de 370 selskaber, hvor regnskaberne er tilgængelige, tegner der sig et dystert billede af en branche, der kæmper for at holde hovedet ovenvande. For 68 af selskaberne fraråder Soliditet decideret at give dem kredit og 34 skal kun ydes kredit mod sikkerhed. Med andre ord afslører tallene, at tre ud af 10 selskaber er i alvorlige økonomiske vanskeligheder, og hvert fjerde selskab mangler den ansvarlige egenkapital.

"Resultatet er alarmerende og det er ikke kun for underleverandører til rejseselskaberne. Virksomheder med et større rejsebehov vil ofte booke rejserne gennem et bureau. Er uheldet ude, kan de altså komme i klemme, hvis deres rejseagent må lukke," siger Claus Allerup.

Soliditets undersøgelse af regnskabstallene for de danske rejseselskaber viser desuden, at 67 af dem (15%) har ratingen "˜NY'. Det betyder, at de er under tre år gamle og oftest er der god grund til at være opmærksom på den type selskaber.

"De fleste har i dag hørt om rejsebureauer, der lukker den ene dag og åbner igen den anden. Derfor er der al mulig grund til at udvise særlig agtpågivenhed over helt nye rejsebureauer, for de kan være drevet af en konkursrytter og derfor er ekstra udsatte," siger Claus Allerup.

For at gardere sig mod et evt. tab på rejser anbefaler Soliditet, at enhver virksomhed kreditvurderer rejsebureauerne på præcis samme måde som deres kunder. Da rejser bliver forudbetalt svarer det til, at virksomheden giver rejsebureauet kredit. Men hvor man overfor sine kunder kan tilpasse kreditvilkårene til kundernes økonomiske situation, har man ikke den samme mulighed for at foretage justeringer ifht. rejsebureauerne. Her er der kontant afregning for rejsen flere dage og uger før den finder sted.

"Tommelfingerreglen lige nu for al handel er at foretage en kreditvurdering, hvis man ønsker at minimere sin risiko for tab," slutter eksperten fra Soliditet.

OM SOLIDITET:
Soliditet har eksisteret i over 100 år i Sverige. Soliditet A/S i Danmark blev etableret i april 2006, som et nyt selskab i Bisnode koncernen (tidligere Bonnier Business Information), der desuden indeholder D&B (Dun & Bradstreet Danmark A/S), Greens Erhvervsinformation A/S, og Kompass Danmark A/S. Soliditet A/S blev etableret på baggrund af ønsker om at konsolidere nogle produkter, der var konkurrerende og samtidig i samme virksomhedsfamilie, til et nyt produkt - BusinessView. I samme forbindelse blev salgsteams, der solgte disse produkter, samlet til et team og Soliditet A/S realiseret. Soliditets vision er at det skal være hurtigt, nemt og enkelt at søge salgs,- marked- eller kreditinformation.

Relevant information

http://www.soliditet.dk


Pressekontakt


Firma

Soliditet A/S
Tobaksvejen 21
2860 Søborg, Danmark

  36 73 80 12
  36 73 80 12

http://www.aaasoliditet.dk

Modtag nyheder fra Soliditet A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater