Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/06-09   -   Pressemeddelelse

Reduktion på vej i antallet af bilforhandlere og værksteder

En ny undersøgelse viser, at manglende købelyst af biler koster landets bilforhand-lere og værksteder dyrt. Størstedelen af dem har reelt underskud på driften og flere er så slemt tilredte, at en konkurs kan ramme hver femte i løbet af det næste år.

København d. 10. juni 2009: "Vi vurderer, at bilbranchen som helhed vil skrumpe i løbet af det kommende år som en følge af en lang række konkurser. Økonomien blandt forhandlere og værksteder er simpelthen så presset, at der skal et mindre mirakel til at vende bøtten," lyder dommen fra Business Unit Manager Claus Allerup fra Soliditet.

Når Soliditet kreditvurderer danske virksomheder sker det ud fra en avanceret økonomisk model, der udover at inddrage regnskabsoplysninger blandt andet også vurderer, hvordan den enkelte virksomhed klarer sig i forhold til resten af branchen. Det er i det lys, at Soliditets undersøgelse af de danske bilforhandlere og autoværksteder skal ses. Tallene viser, at der i dag er 3.865 selskaber i branchen. Af dem er 395 selskaber så nye, at der endnu ikke foreligger nogle regnskabstal. Blandt de øvrige 3.470 selskaber viser regnskaberne, at 2.193 af dem umiddelbart har et resultat større end 0.

UNDERSKUD HOS HVER ANDEN

Ifølge Claus Allerup prøver virksomheder i alle brancher imidlertid ofte at opnå et positivt resultat ved eksempelvis at opskrive goodwill og reducere nedskrivningen af visse aktiver som en regnskabsteknisk manøvre. Hans erfaring er, at det i stedet er relevant at se på et "˜teknisk nul' ved 100.000 kr, når man skal vurdere om en virksomhed reelt tjener penge eller ej. Med andre ord betyder et bundlinje-resultat mindre end 100.000 kr. i langt de fleste tilfælde at overskuddet er sminket og at selskabet reelt set laver underskud, vurderer eksperten. Dermed viser tallene sig endnu mere dystre for den danske bilbranche, fordi hele 1.869 selskaber laver et decideret underskud eller så lidt i overskud, at overskuddet i visse sammenhænge kan vurderes som ikke at være tilstede. Set i det lys tjener over halvdelen (54%) af branchen ingen penge.

"Som privatkunde eller leverandør bør man tage sine forholdsregler for at sikre sig mod at blive fanget i en konkurs. Det gælder alt fra at lægge et depositum eller at levere varer på kredit," lyder rådet fra Claus Allerup.

Blandt de underskudsgivende virksomheder er der ikke mindre end 779 selskaber, som Soliditet slet ikke finder kreditværdige. Hver femte bilforhandler eller autoværksted står faretruende tæt på en konkurs og vidner med al tydelighed om en branche i knibe, hvor den for blot et par år siden havde kronede dage.

SOLIDITETS UNDERSØGELSE I TAL:
Branchetallene dækker 3.865 A/S- eller ApS-selskaber inden for kategorien "Handel med biler og motorcykler og reparation heraf".
3.470 selskaber har aflagt regnskab.
395 selskaber er endnu så nye, at der ikke foreligger regnskaber.
2.193 (63 %) har et resultat større end 0.
1.277 (37%)har et resultat mindre end 0.
1.601 selskaber laver et resultat over kr. 100.000 (dvs. "teknisk 0").
Af de 3.470 selskaber finder Soliditet finder de 779 (22%) ikke-kreditværdige.

Relevant information

http://www.soliditet.dk


Pressekontakt


Firma

Soliditet A/S
Tobaksvejen 21
2860 Søborg, Danmark

  36 73 80 12
  36 73 80 12

http://www.aaasoliditet.dk

Modtag nyheder fra Soliditet A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater