Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/02-18   -   Pressemeddelelse

Pas på billige tilbud fra ukendte producenter!

Poynting Antennas Ltd., velkendt sydafrikansk producent af antenner til mobilt bredbånd og WiFi, med egen antenne udvikling, design og produktion, har efter års kamp mod billige kopi produkter, og i anderkendelse af at det er en stor opgave for almindelige forbrugere, besluttet at sætte ind imod disse, gennem udvidet oplysning til markedet om de faktiske forhold.

Poynting har gennem årene oplevet et stort antal antenner, der på ingen måde lever op til de oplyste specifikationer for antennen, bliver tilbudt kunder til meget lave priser. Kunderne lokkes naturligvis af de oplyste specifikationer, som oftest er væsentlig bedre end velrenommerede mærkers specifikationer, ligesom de tilbydes til meget lave priser.

Dr. Fourie, produktspecialist og bestyrelsesformand i Poynting Group, fortæller at de har testet mange af disse antenner og derved kan bekræfte, at deres faktiske præstationer ikke er i nærheden af hvad de opgivne specifikationer oplyser: "... disse specifikationer er ikke kun vildledende, men antennerne er også forfærdelig dårlige til at forstærke signalet "

Tests udført af Poynting viser at specifikationerne på disse antenner ofte er meget overdrevne, og ofte har antennerne forfærdelige strålings mønstre med alvorlige Voltage Standing Wave Ratio (VSWR), ligesom at de oplyste antenne forstærknings specifikationer, ofte er stærkt overdrevne.

En antenne er en indviklet del af hele løsningen, hvor denne tilsyneladende enkle enhed let kan ødelægge ydeevnen af det udstyr, den er tilsluttet. "Vi ser ofte installationer med dyre routere & gateways, for så at konstatere, at hele systemets ydeevne blev kompromitteret af antenner i dårlig kvalitet og design, for at spare et par euro", sagde Dr. Fourie, "du køber en antenne og spekulerer på, hvorfor dit system ikke yder som forventet. Det er vanskeligt for kunden at afgøre, om det er på grund af antennen, eller om problemet er i det tilsluttede udstyr f. eks LTE/Wi-Fi router, M2M gateway, osv. ".

En af de antenner der sælges internationalt som en 88dBi desktop-antenne, hvilket i sig selv er en overdrevet høj forstærkning, er i virkeligheden en antenne med meget dårlige egenskaber for en sådan antenne. Den citerede 88dBi forstærkning er fysisk umuligt at opnå, selv for en antenne, der er hundredvis gange større i størrelse. Dette er et godt eksempel på, hvor langt nogle leverandører vil gå omkring misinformation til markedet om deres antenner, og de er ganske heldige med at sælge disse antenner til intetanende forbrugere. En forbruger kunne derfor have købt en antenne med meget lavere oplyst forstærkning (gain), fra en velrenommeret leverandør og kundeoplevelsen ville være meget bedre.
En anden af de mange tvivlsomme antenner, der blev testet, er designet til montering på et køretøj. Antennen viste faktisk at have rimelige testresultater, ved første øjekast, men så snart antennen blev installeret på et køretøj, kom antennens præstationer til kort. Dens VSWR var så højt som 16:1, hvilket er elendigt. Problemet var, at antennefabrikanten aldrig prioriterede effekten af grund plan på antennen, som påvirker ydeevnen af en sådan antenne, når de monteres på en metallisk overflade, selvom den netop blev solgt til dette formål. Kunder der installerer denne antenne kan måske ikke mærke det med det samme, men vil løbende have et problem med deres kommunikation pålidelighed og vil derfor mærke en høj ustabilitet.

Poynting kiggede også på en antenne, der overraskende ligner et kopi af en af deres egne antenner, blot for at finde ud af, at antennen havde flere tørre lodninger. Dette er en kombination af dårlig kvalitet i produktionen og manglende kvalitetskontrol. Det er næsten unødvendigt at sige, men denne antenne har Poynting ikke engang testet, da det ville have været spild af tid.

Et andet eksempel om en krænkelse af ophavsretten blev undersøgt i en sag hvor en asiatisk virksomhed har produceret en antenne, som var en næsten nøjagtig kopi af et Poynting registreret design, dog af en ældre version af Poytings antenne. Selv om antennen var en næsten en til en kopi, så var ydeevnen dårlig sammenlignet med Poyntings originale design.

Den virksomhed, der producerede denne antenne, markedsførte antennen med en langt større forstærkning, end den original antenne de kopierede. Kunderne købte derfor denne uoriginale antenne kopi med den dårligere forstærkning, for næsten samme pris som den ægte vare, udelukkende på grund af de oplyste overdrevne specifikationer.

Poynting Antennas råder derfor forbrugerne til altid at købe antenner fra velrenommerede virksomheder. Antennen er kun en meget lille del af omkostningerne ved en samlet løsning, men en samlet løsning er aldrig bedre end det svageste led. En antenne af ringe kvalitet kan derfor have en ødelæggende virkning og derved kompromittere den samlede løsnings kvalitet.

Pressekontakt

Ib Brønnum
CEO
  +45 44 50 36 50
  +45 26 30 37 02

Firma

Daimler Scandinavia ApS
Tinghøjvej 5
3650 Ølstykke, Danmark

  44 50 36 50
  44 50 36 50

http://www.daimler.dk

Modtag nyheder fra Daimler Scandinavia ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater