Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/06-13   -   Pressemeddelelse

Esbjerg Kommune vandt Bygherreprisen 2013 med Blue Water Dokken

Esbjerg Kommune viser, hvordan man omsætter erfaringer og brugerønsker til ny virkelighed, med disse ord afslørede Palle Adamsen, formand for dommerkomitéen, Esbjerg Kommune som vinder af Bygherreprisen 2013. Kåringen foregik i går, onsdag d. 19. juni ved et festligt arrangement i Bygherreforeningen. Prisen består af 100.000 kroner og et diplom. Temaet for årets prisuddeling er "Det gode købmandskab".

Palle Adamsen, formand for dommerkomitéen og direktør for Lejerbo, sagde ved overrækkelsen af prisen:
"Bygherreprisen 2013 går til Esbjerg Kommune, som med deres projekt Blue Water Dokken har vist, hvordan erfaringer fra en eksemplarisk og mangeårig bygherrevirksomhed, systematisk og struktureret bliver brugt til at skabe et overbevisende projekt, som uomtvisteligt lever op til de kriterier, som vi i år har opstillet for bygherreprisen.
I det hele taget må vi sige, at bygherren Esbjerg Kommune har været rigtigt gode til at inddrage både fremtidige brugere og den institution, der står for driften.
Esbjerg Stadionhal er blevet et af fyrtårnene i Esbjerg Kommune".

Johnny Søtrup, borgmester, Esbjerg Kommune, sagde ved modtagelsen af prisen:
"Jeg er glad og stolt over at modtage prisen i dag. Med byggeriet Blue Water Dokken har Esbjerg Kommune fået meget for de 60 millioner kroner, som det kostede. Byggeriet ligger i det, som vi kalder Idræts Mekka, og det er det afsluttende byggeri. Jeg er meget beæret over at modtage prisen idag."

Om Blue Water Dokken
Blue Water Dokken blev indviet i september 2012, som afløser for den udtjente Stadionhal.
Esbjerg Kommune har fået meget sportsarena for pengene ved i planlægnings-, programmerings- og udbudsfasen at indtænke genanvendelse og anlægsøkonomi i forhold til behovsopfyldelse, multianvendelse og fremtidig drift.
Esbjerg Kommunes vision med ombygningen af den eksisterende stadionhal var, at skabe en multiarena med optimale betingelser for både breddeidrætten og elitehåndbolden. Herudover skulle hallen kunne anvendes til større kulturelle arrangementer.
Dette er lykkedes og allerede nu har der været afholdt større idrætsbegivenheder og kulturelle arrangementer i hallen.

Øvrige nominerede
Lejerbo med udvikling af konceptet Energi-O boliger.
Vejdirektoratet med udvikling og implementering af udbudsstrategier.

Årets tema: Det gode købmandskab
Bygherreprisen 2013 er tiltænkt en bygherre, som har en kommerciel tilgang til nybyggeri og som, via sin utraditionelle, nytænkende og professionelle bygherreindsats, står som et fremragende og inspirerende eksempel for andre bygherrer. Prisen gives til nybyggeri, der er opført i perioden 2008-2013.

Historien bag Bygherreprisen
Boligfonden Kuben og Bygherreforeningen står bag initiativet. Prisen har tidligere været uddelt 10 gange i perioden 1999 til 2008.
Prisuddelingen genoptages nu i 2013 og uddeles hvert tredje år under forskellige temaer. Visionen er, at prisen skal sætte fokus på bygherrens vitale rolle og ansvar i byggeprocessen.

Kontaktperson: Gøsta Knudsen
Mobiltelefon: 41855715
Boligfonden Kuben


Relevant information

http://boligfonden.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Boligfonden Kuben / co Space Pro
Carlsberg Byen, Olivia Hansens Gade 2
1799 København V , Danmark

  35430199
  35430199

http://boligfonden.dk

Modtag nyheder fra Boligfonden Kuben på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater