17/01-13
-
Pressemeddelelse
Boligfonden Kuben præmierer d. 21. januar 2013 syv kreative unge og deres nytænkende og spændende projekter
Boligfonden Kubens Spirekasseprojekt inviterede i efteråret Danmarks kreative studerende til at søge om økonomisk støtte til nytænkende projekter og banebrydende ideer.
Syv projekter er nu udvalgt til at modtage en økonomisk håndsrækning.
Uddelingen sker mandag den 21. januar 2013 hos Freja Ejendomme, Gl. Kongevej 60, Frederiksberg.
Fonden havde på forhånd store forventninger til konkurrencen og de blev fuldt ud indfriet. Der kom 30 spændende ansøgninger ind fra unge studerende, der ønskede økonomisk støtte til deres innovative tiltag og forandringsskabende ideer.
Syv projekter levede op til bestyrelsen for Boligfonden Kubens forventninger og krav og bliver nu præmieret med økonomisk støtte til videre projektudvikling.
De syv projekter udvalgt til forskellige former for støtte er:
· Genanvendelse af materialer v. Morten Birk Jørgensen, Kunstakademiets Arkitektskole
· Bærende kompositskinne v. Thomas Holm, Erhvervs Akademiet Lillebælt
· Bæredygtig stol v. Anders Engholm Kristensen, Arkitektskolen Aarhus
· Translucent beton v. Sarah Fredenlund & Petrine Eikeland, Kunstakademiets Arkitektskole
· Prototype/stelserie på 16 dele i kombinationen glas, keramik og træ, v. Mette Birk
· Gratis opladningsservice på festival v. Trygve Aabye Dam
Boligfonden Kubens støtte adresserer forskellige behov, som for eksempel videreudvikling og produktion af prototyper samt markedsføring.
Læs mere om de enkelte projekter her: www.boligfondenkuben.dk.
Fonden ønsker at støtte og fremme de studerende og deres projekter gennem en løbende markedsføring. Det hele kulminerer ved Boligfonden Kubens årlige Master Class i efteråret 2013. Her skal gennemarbejdede projekter og videreudviklede ideer præsenteres for repræsentanter fra dansk erhvervsliv og de statslige vækstfonde med henblik på eventuel produktion og start af egen virksomhed.
Relevant information
http://boligfondenkuben.dk
Firma
Sekretariat for Boligfonden Kuben v/SpacePro ApS
Olivia Hansens Gade 2
1799 København V,
Danmark
35430199
35430199
http://boligfondenkuben.dk
Modtag nyheder fra Sekretariat for Boligfonden Kuben v/SpacePro ApS på mail
Tilmeld dig her