16/02-09
-
Pressemeddelelse
Skrotpræmie for gamle biler i Tyskland
Fra 14. januar til slutningen af 2009 udbetaler den tyske stat EUR 2.500 (ca. 18.500 kr) til alle, der køber (eller leaser) en ny bil. Også såkaldte "Jahreswagen" kommer ind under ordningen. Betingelsen er, at den gamle bil skrottes. På datoen for indregistreringen af den nye bil, skal den gamle bil være ældre end 9 år.
Den nye bil, der købes og indregistreres skal opfylde Euronorm 4. Staten har bevilget EUR 1,5 mia (ca 1,25 mia kr) til dette miljøformål. Når de er brugt, kommer der ikke flere penge. Pengene udbetales i den rækkefølge, som ansøgningerne går ind. Det kaldes i Tyskland for "vindhundmetoden", eller sagt på dansk "først til mølle-princippet".
Kun den, der har ejet den gamle bili mindst et år og stadig ejer den på dagen for skrotningen, får bevilget sin ansøgning. For at gøre det nemmere for borgerne, er det tilladt at automobilforhandleren overtager hele papirarbejdet og korrespondancen med myndighederne i denne forbindelse.
Gælder det for danskere og danske firmaer?
Der gives ikke tilskud til firmabiler. Reglerne gælder således kun for nye privatbiler, der indregistreres i Tyskland. Den gamle bil skal have været tysk indregistreret i mindst et år på ejermanden, der tillige skal have anvendt bilen som privatmand.
Den tyske automobilbranche oplever helt uventet en stigning i salget som aldrig før. Fra automobilforhandlerne over hele Tyskland kommer der glædestrålende meldinger om et uventet plus i omsætningen. Så støtten har allerede nu sørget for arbejdspladser.
I disse dage kimer tyskerne den myndighed ned, der står for bevillingen af pengene. 270.000 tyskere ringede den 20. januar til erhvervsministeriets kontorer, hvilket medførte at telefonerne brød sammen dagen efter, hvor der i alt kunne registreres omkring 150.000 opringningsforsøg.
De tyske automobilfabrikker AUDI, Daimler-Benz og BMW mærker dog ikke den store interesse for store nye biler. I en rundspørge foretaget af det tyske revisionsfirma Ernst & Young meddeles det, at ca. 1,2 millioner tyske bilkøbere forventes at kassere præmien og anskaffe sig en ny bil. Mere end halvdelen planlægger at købe ny bil til en pris på op til EUR 15.000 (ca. 112.500 kr). Derfor er der navnlig opstået mangel blandt de billigste biler i Tyskland til en pris på ca EUR 7.000 (ca. 52.500 kr). Så denne støtte gavner indirekte kun enkelte af samlebåndene på automobilfabrikkerne.
Relevant information
http://www.danrevision.com
Firma
DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt,
Danmark
+49 (0)4608 90 29 11
+49 (0)4608 90 29 11
http://www.danrevision.com