09/03-09
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Udenlandsdansker - pas på ved hjemflytning til Danmark
            
            Hjemflytning til Danmark bør en udlandsdansker planlægge nøje. Visse ting i adfærden kan af skattemyndighederne anses for begrundelse af skattepligt... og det på et tidspunkt, som den pågældende måske slet ikke havde regnet med. Skattepligten begrundes i Danmark allerede ved påbegyndelsen af et sammenhængende ophold på seks måneder i Danmark. I disse tilfælde har Højesteret nu afgjort, at den først senere gennemførte tilmelding til myndighederne ikke begrunder skattepligten. 
Højesteret afsagde den 22.12 2008 en dom, der har store skattemæssige konsekvenser for en professionel foldboldspiller.
Fodboldspilleren (herefter: A), der boede og spillede i England, indledte forhandlinger med en dansk klub, der førte til, at en kontrakt skulle underskrives.
Han tog ophold hos sine forældre i Danmark og påbegyndte sit arbejde hos den danske klub, for hvilken han spillede sin første kamp den 15. august 1999. A boede bl.a. på hotel i den by, hvor den danske klub havde hjemme, indtil han og samleveren ved årsskiftet fik en lejlighed i byen. Efter den 15. august 1999 opholdt A sig nogle få gange i løbet af august måned ganske kortvarigt i England for at ordne en række praktiske ting i anledning af flytningen til Danmark.
Retten fandt, at han allerede ved ankomsten til Danmark - og dermed forud for underskrift af kontrakten - havde påbegyndt et sammenhængende ophold i Danmark i et tidsrum af mere end 6 måneder. Selvom fodboldspilleren først tog officiel bopæl i Danmark senere, gik Højesteret ud fra, at A var skattepligtig i Danmark fra den 12.august. Dermed stadfæstede Højesteret afgørelsen fra Landsskatteretten.
Det betød, at fodboldspilleren blev fuldt skattepligtig til Danmark af det honorar/sign-on-fee på kr. 3,3 mio., som han fik ved at skifte klub. Havde fodboldspilleren f.eks. underskrevet kontrakten i England frem for Danmark og afviklet sin bolig, bil mv. forud for sin ankomst til Danmark, kunne den fulde danske skattepligt muligvis være undgået.
Undersøg sagen før du handler. Det kan være vigtigt at afklare de skattemæssige konsekvenser før beslutninger træffes og føres ud i livet.
              
        
Relevant information
        
                                http://www.danrevision.com
            
              
      
      
              
      
      
        
        Firma
        
        DanRevision  Gruppe
        Alter Kirchenweg 85
        24983 Flensburg-Handewitt,
                  Danmark
        
        
                  
  +49 (0)4608 90 29 11
                          
  +49 (0)4608 90 29 11
        
                  
          
http://www.danrevision.com