17/08-09
-
Pressemeddelelse
Told og eksport, moms i EU: online validering af EU-momsregistreringsnummer
EU-Kommissionen har oprettet en online-tjeneste til kontrol af momsregistreringsnumre ("SE-nummer") indenfor EU. Med denne service kan en momspligtig virksomhed dokumentere, at den på et bestemt tidspunkt har kontrolleret at et momsregistreringsnummer for en virksomhed indenfor EU (typisk momsnummereret for en samhandelspartner) er gyldigt. Denne bekræftelse kan anvendes som bevis for, at det i givet fald var korrekt ikke at opkræve moms på leverancer til den pågældende virksomhed i det andet EU-land.
Nummeret slås op i det valgte lands egen database, da der ikke findes nogen database på EU-niveau. Forespørgslen sendes til den nationale database via en beskyttet intranet-forbindelse til de nationale told- og skattemyndigheder, hvorefter der kommer svar tilbage i løbet af få sekunder, der verificeres gennem et tjeksum-system.
Servicen kan bruges, hvis virksomheden senere skal bevise over for en skatteforvaltning i et af EU-landene, at den har kontrolleret momsregistreringsnummeret på et givent tidspunkt og hvilket svar den har fået. Bemærk, at bekræftelsen på, at et momsregisteringsnummer er gyldigt, kun er en del af det samlede bevis på, at virksomheden kan få momsfritagelse efter reglerne om EU-handel.
Det siger sig selv, at der skal udstedes en korrekt faktura efter EU-momsreglerne. Ligeledes forudsættes at de objektive forudsætninger for en EU-leverance foreligger.
Online-Dienst: http://ec.europa.eu/taxation_customs/vies/lang.do
Eksempel på en korrekt faktura:
http://www.danrevision.com/fileadmin/user_upload/PDF/Rechnung_DK_ab_01.01.2007.pdf
Dr. Lars Eriksen,
Relevant information
http://www.danrevision.com
Firma
DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt,
Danmark
+49 (0)4608 90 29 11
+49 (0)4608 90 29 11
http://www.danrevision.com