09/11-09
-
Pressemeddelelse
Nye regler om fradrag for dobbelt husførelse i Tyskland
Dorthe Kollo sang engang "žGid du var i Skanderborg og blev der" og med de nye tyske regler kan man muligvis få skattefordele ved at flytte. Der er nye regler for dobbelt husførelse for personer, der skifter deres bopæl af private grunde. Hidtil skulle motivet for flytningen være, at den skattepligtige arbejdstager kom til at bo nærmere på arbejdspladsen. Nu har Bundesfinanzhof i München, den øverste tyske skattedomstol, ændret opfattelse - afgjort ved dom af 5. marts 2009.
Ændring af retspraksis
Domstolen ændrede den hidtidige retspraksis og dommerne udtalte udtrykkeligt:
"En af erhvervsmæssig årsag begrundet dobbelt husførelse kan også foreligge, når en skattepligtig forlægger sin hovedhusstand af private årsager væk fra beskæftigelsesstedet og derefter etablerer en anden husholdning på beskæftigelsesstedet, for derfra at kunne efterkomme sin hidtidige beskæftigelse. (ændring af hidtidig domspraksis)"
Interessante perspektiver for tyske skattepligtige
Denne dom giver interessante perspektiver for tyske skattepligtige. Den, der flytter væk fra sit arbejde f.eks. af familiære grunde, kan udnytte de tyske regler ifm. dobbelt husførelse. Det var hidtil ikke muligt.
De tyske regler for dobbelt husførelse
Dobbelt husførelse efter tyske regler giver bl.a. ret til skattefradrag for hjemrejser, huslejen på arbejdsstedet og for forplejning i en vis periode.
Danmark har indført loft for lønmodtagerfradrag. Tyskland har ikke en sådan maksimal grænse for lønmodtageres fradrag.
Kan alle få fradrag for dobbelt husførelse?
Principielt kan kun arbejdstagere i Tyskland få glæde af dobbelt husførelse. Pensionister og tyske skattepligtige med andre indtægter, der flytter, kan principielt ikke trække udgifter til dobbelt husførelse fra i den personlige selvangivelse.
Relevant information
http://www.danrevision.com
Firma
DanRevision Gruppe
Alter Kirchenweg 85
24983 Flensburg-Handewitt,
Danmark
+49 (0)4608 90 29 11
+49 (0)4608 90 29 11
http://www.danrevision.com